© Mikkel Østergaard Fiskere i en båd på Nilen med fiskerudstyr

Udvikling

Det er ikke nok at give en sulten mand en fisk. I stedet giver vi ham en fiskestang, retten til at fiske i den lokale sø og undervisning i, hvordan han bedst fanger sine fisk. Nødhjælp handler også om forebyggelse, og derfor arbejder vi på at give folk de bedste forudsætninger for at undgå kommende katastrofer.

Udviklingshjælp

Vi giver hjælp til selvhjælp.

Vi har fokus på de omstændigheder, der gør, at mennesker har svært ved at bryde ud af fattigdom.

Vores motto er, at vi ikke kun skaffer en sulten mand en fisk. Vi skaffer ham en fiskestang og retten til at fiske i den lokale sø. Udviklingshjælp kan være landbrugsproduktion, skolegang eller endda en ged.

Alle sammen ting, der giver værdighed og håb.

Det er grundstenen i vores innovative udviklingsarbejde i verdens fattigste lande, som kan tage sig vidt forskelligt ud.

Eksempler på hjælp:
  • Køkkenhaver på højkant, som kræver mindre plads, vand og arbejde, så familien kan dyrke flere grøntsager.
  • Næringsrige insektkiks, som kan spises, hvor madmanglen er stor.
  • Cykler, der sparer tid og øger indkomst.
  • Oplysningsarbejde om rettigheder.
  • Renovering af huse.
  • Solcellelamper.
  • Kreditkort.
  • Uddannelsesprojekter i Palæstina
  • Minerydning, så børnene kan komme sikkert i skole i Ukraine.

Fælles for det langsigtede udviklingsarbejde er ambitionen om at løfte lokalsamfundene og skabe bæredygtig udvikling. Derfor engagerer vi lokalbefolkningen og samarbejder med lokale partnere for at vække medborgerskab.

Vi giver hjælp til selvhjælp, så lokalsamfundene kan stå på egne ben.


Sådan hjælper vi også