Om arrangementet
I anledningen af Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum slår Silkeborg Højskole dørene op for en aften med fællessang, kor og solist Nikolaj Paakjær – alt sammen med Marianne Søgaard ved roret.
Det bliver årets sidste store jubilæumsfejring.
Aftenens tema er, ligesom for Folkekirkens Nødhjælps jubilæumsår, Håb og Handling, og du vil derfor få mulighed for bl.a. at synge med på vores jubilæumssang “Du spør mig om håbet”, som er skrevet af Lisbeth Smedegaard Andersen med melodi af Mads Granum.
Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Kom og vær med!