Kom på Global Højskole med Folkekirkens Nødhjælp og bliv klogere på global udvikling, frivillighed og generationsmøder gennem debatter, samtaler og workshops i hyggelige højskolerammer på Silkeborg Højskole. Her kan du opleve en weekend med morgensamlinger, foredrag, workshops, fællesskab og højskolesang på tværs af frivilliggrupper.
Hvor og hvornår: Programmet starter torsdag d. 19. september 2024 kl. 19.00 og slutter søndag d. 22. september 2024 kl. 11.00 Weekenden foregår på Silkeborg Højskole (Platanvej 12, 8600 Silkeborg), og man vil blive indkvarteret i klasselokaler, så man skal selv medbringe sovegrej.
Tilmelding: Weekenden er gratis og åben for både nye og gamle frivillige i ungenetværket (fra 18-30 år). Du tilmelder dig i skabelonen nedenfor, og tilmeldingen er åben frem til fredag d. 13. september 2024.
Program for weekenden
Torsdag aften skyder vi weekenden i gang sammen med de andre frivillige til en underholdende og uretfærdig omgang banko med fokus på verdensmål og udviklingsproblematikker – krydret med højskolestemning og fællessang.
Fredag formiddag skal vi i det generationsfilosofiske værksted med viceforstanden på højskolen Jan Lundum. Efter frokost skal vi høre Carsten Thede fra Blaffernationen fortælle om tillid, frygt, mod, grøn omstilling og adfærd med udgangspunkt i blafferi. Fredag aften er der festaften.
Lørdag mødes frivillige på tværs af generationer i samtale og aktiviteter omkring klimarelaterede problemstillinger under overskriften “Klima på tværs”. Herefter forsætter et særskilt program for ungenetværket med blandt andet upcyclingsworkshop ved underviser Katrine Bøndergaard Jensen, der vil introducere os til at lave vægtæpper af affaldstekstiler. Skolens sauna vil blive åbnet, og der vil være rig mulighed for at nyde badning og saunagus ved søen. Aftenen foregår udenfor i det grønne køkken, hvor vi i fællesskab kokkerer et måltid sammen over bål.
Søndag slutter vi weekenden af sammen med fællessang, frivilligfortællinger og nyt om kommende aktiviteter og arrangementer i ungenetværket.
Kontakt
Signe Randorff
Projektleder
sira@dca.dk