Genbrugsvarer

Donér til Genbrug

Har I varer i overskud og kunne tænke jer at styrke jeres CSR-profil? Så kan I donere til vores genbrugsbutikker.

Vil du høre mere om at donere varer?

Har I varer i overskud, som vi kan sælge? Så kontakt vores vareforsyningsansvarlige og få en uforpligtende snak om en donation: Jan-Martin Mikkelsen, Telefon 2550 2100 og mail jmmi@dca.dk.

Med mere end 100 genbrugsbutikker fordelt over hele landet er Folkekirkens Nødhjælp en central aktør inden for den cirkulære økonomi i Danmark.

Genbrugsbutikkerne omsætter genbrugsartikler, som mindsker belastningen på både klimaet og miljøet, og skaber overskud til fordel for mennesker i nød.

Vi vil derfor meget gerne overtage jeres restvarer, overskudsvarer, udgåede varer, returvarer, 2. sorteringsvarer eller varer med kosmetiske skader, varer med beskadiget emballage eller ukurante varer.

Læs også: Bliv partner til Wefood-butikkerne

Folkekirkens Nødhjælp kan tilbyde jer:

  1. et samarbejde om salg af overskudsvarer via vores landsdækkende genbrugsorganisation
  2. styrkelse af jeres CSR-profil med tiltag inden for miljø og bæredygtighed
  3. et stærkt samarbejde, der skaber gensidig værdi
  4. konkretisering af jeres arbejde med FN’s verdensmål
  5. differentiering af jeres brand med aktiviteter, der skaber opmærksomhed og passer til jeres virksomhed
  6. omtale af samarbejdet med navn og logo på vores sociale medier hvis ønsket
  7. et samarbejde, der med stor sandsynlighed vil øge jeres medarbejdertilfredshed og -loyalitet
  8. stor erfaring med erhvervssamarbejder, CSR og kampagneaktiviteter

Vi sammensætter meget gerne et partnerskab, der passer til jeres ønsker, behov og forretning. Så tøv ikke med at kontakte vores ansvarlige for genbrugssamarbejde.

FN verdensmål #12 og #13
Det betyder rigtig meget for os i BR, at vi med vores samarbejde både kan bidrage til at værne om miljøet og på samme tid skabe mere overskud og bedre vilkår for børn i verdens brændpunkter og fattigste egne.
Charlotte From, kædechef i BR

Rid med på genbrugsbølgen

Folkekirkens Nødhjælp åbnede den første genbrugsbutik i Danmark i 1972. Siden er det gået stærkt, og antallet af butikker er nu oppe på over hundrede.

Genbrugsbutikkernes årlige overskud på over 30 millioner kr. bliver sendt videre til Folkekirkens Nødhjælps arbejde rundt omkring i verden.

Medarbejder rengører en container fra Folkekirkens Nødhjælps genbrugskoncept

Genbrug er afgørende for klimaet

Tekstilindustrien og vores enorme forbrug af tøj, er en kæmpe belastning for både klimaet og miljøet. Derfor er genbrugsbutikkerne et vigtigt bidrag til kampen mod klimakrisen.

  • Tøjspild er den fjerdestørste miljøsynder i Europa
  • Produktion af et kg tekstil udleder 15 kg CO2
  • Hver dansker køber i snit 10,9 kg nyt tøj om året
  • Tekstilindustrien og vores enorme forbrug af tøj er en kæmpe belastning for klimaet
I BR er vi meget glade for vores samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Det er helt rigtigt for os at give vores overskudslegetøj videre, så det ender hos nogle skønne børn, der kan få masser af glæde og leg ud af legetøjet, i stedet for at det bliver kasseret.
Charlotte From, kædechef i BR

BR leverer overskudslegetøj til genbrugsbutikker