Klimaforandringerne har allerede enorme konsekvenser, og det er nogle af verdens fattigste lande, der betaler den allerhøjeste pris. Særligt de som arbejder med landbrug, er sårbare overfor skiftende vejr og stigende temperaturer.
Småbønder tager kampen op mod klimaforandringerne
Småbønder udgør rygraden i landbrugsproduktioner i mange af de lande Folkekirkens Nødhjælp arbejder i, men står overfor større og større udfordringer i takt med at klimaforandringerne gør det stødt sværere at planlægge sit landbrug.
Småbønder er landmænd, der råder over et mindre stykke jord (ofte mindre end to hektar). De er derfor dybt afhængige af udfaldet for hver enkelt høst, for at brødføde deres familier og for at skabe en indkomst. For at øge robustheden for småbønder, er det bydende nødvendigt at de styrkes i at tilpasse sig nye vejrforhold.
En simpel metode med et stort potentiale
Folkekirkens Nødhjælps projekter bidrager at styrke småbønder i hvordan de med fordel kan omstille og udvikle deres landbrug. Det indebærer et helhedsorienteret landbrug, der bl.a. kendes som ‘agroøkologi’. Agroøkologi handler om bedst muligt af udnytte lokale ressourcer til planlægning af lanbrug. Det dækker fx over implementering af klimaresistente afgrøder, der i højere grad kan modstå stigende temperaturer og skiftende vejr.
Småbønder modtager undervisning i naturbaserede landbrugsmetoder, som fx fremstilling og brug af organiske pesticider og gødning, der kan laves af materialer fra eget landbrug, som alternativ til kemiske sprøjtemidler. Desuden fokuseres der på, at plante træer som en del af landbrug – træer giver vigtig skygge til omkringlæggende afgrøder og via deres rødder styrker de jordens robosthed.
I Stanleys have gror appelsiner og majs side om side
Stanley er én ud af mange landmænd, der nogle år tilbage har deltaget i Folkekirkens Nødhjælps træning i landbrugsmetoder, der bidrager til klimatilpasning. Det har inspireret ham til at planlægge hans landbrug i det østlige Uganda på en sådan måde, der sikrer ham afgrøder hele året rundt og bedre økonomisk indtjening.
Han har nu et imponerende landbrug, hvor bananer, appelsiner, papayafrugter, majs og bønner vokser side om side. Ved at blande forskellige afgrøder på et stykke jord bliver landbruget mere resistent overfor plantesygdomme og samtidig kan de afgive værdifuld næring til hinanden – bønnernes rødder opsamler f.eks. nitrogen fra jorden, som gavner majsene. Derudover producerer Stanley nu pesticider af materialer fra hans eget landbrug, istedet for at bruge kemiske versioner og effektiviseret sin produktion af gødning via ny kompostmetode.
Hvad er agroøkologi?
Agroøkologi er en betegnelse for en holistisk tilgang til landbrugsproduktion, der inddrager både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter, og dermed styrker livsgrundlaget for småproducenterne, biodiversiteten og den globale fødevareforsyning.
FN understreger at agroøkologiske systemer bidrager positivt både til arbejdet mod fattigdom og sult samt fremmer klimatilpasning og reduktion af drivhusgasudledninger. Faktisk er agroøkologi ifølge UNEP (United Nations Environmental Programme) relevant for hele 12 af de 17 verdensmål bl.a. på områder som sundhed, uddannelse og økonomisk vækst.
Agroøkologi er en trinvis omstilling der bygger på en række principper og består af ti elementer der understøtter hinanden. Et eksempel er ”diversitet” som dækker over at man gerne skal kombinere mange forskellige slags planter, dyr og metoder på det enkelte landbrug, og “samskabelse og vidensdeling”, hvor global forskning og viden om lokale forhold bruges simultant til at skabe robuste og klimavenlige landbrug.
Christie og Simon laver pesticider af peber og aloe vera
Simon er én af de bønder, som via projektet har modtaget træning og undervisning i de agroøkologiske metoder. For at sikre sin høst planter Simon og hans kone Christie mange forskellige afgrøder, fx vandmelon, mandariner, søde kartofler, majs, eukalyptus, auberginer, kål, bananer og meget andet. Simon planter desuden træer integreret i sit landbrug og fremstiller nu også selv træstiklinger, der kan sælges videre.
Istedet for kemisk sprøjtemiddel bruger Simon og Christie nu hjemmelavede pesticider, lavet af peber, aloe vera og andre ingredienser de kan hente I eget landbrug via fermentering. Naturbaserede pesticider gavner både landbruget og det omkringliggende milø, og så sparer Simon og Christie penge ved ikke at skulle købe det på markedet.
