Folkekirkens Nødhjælp har sammen med Salling Group og Nordic Food Partners udviklet en unik risblanding, der sælges i føtex, Bilka og Wefood. Risblandingen bekæmper madspild ved at indeholde knækkede basmatiris, som normalt frasorteres i den proces, hvor ris opgraderes fra brune til polerede ris.
Knækrisen har 100% samme næringsværdi, økologisk status, smag og duft som hele ris. Knækrisen er blandet med hele økologiske jasminris, som er dyrket af småbønder fra Folkekirkens Nødhjælps projekter i Cambodja. Det giver blandingen en god konsistens og er samtidig med til at skabe flere jobs. Hver gang du køber en pose ris, donerer du 2 kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Gode tips til hvordan du kan bruge risblandingen
Vi har bedt kokken Ulrik Bing, der til dagligt arbejder hos Bings Orø, Kontikibar, Færgen Ellen og Grønbechs Hotel, om at teste risblandingen. Her er hans anbefalinger til hvad risene er særligt godt til:
“Den nye risblanding fra Nordic Food Partners er på mange måder, en ny genial måde at arbejde med ris på. Man får både Jasminrisen og dens lidt samlende konsistens og så de knækkede Basmatiris´s fine smag. Brug risene til fyld i peberfrugter eller i salater med masser af grønsager. Brug risene i stedet for bulgur, hvedekerner mm. det gør herved din ret glutenfri.
Har man en kold rest, er jeg virkelig begejstret for at røre 1 æg ud i 250 g kolde ris, 30 gram panko eller hvederasp og revet 50 g god dansk fast ost. Form massen som kugler og bag dem i ovn til de er gyldne. Eller form massen som kugler, vend dem i æg og panko eller hvederasp, og så en tur i en gryde med varm smagsneutral planteolie (friture).
Velbekomme.”
Vegansk chili sin carne med knækrisblanding
Opskrift af: Gittemarie Johansen – gittemary.com
Ingredienser til 4 personer
1 løg
3 fed hvidløg
Vegansk sojakød (kan byttes ud med, hvad du har
i køleskabet f.eks. revet gulerod, kål, flere bønner,
majs eller løg)
1 dl grøntsagsbouillon
2 tsk chiliflager
Evt. 2 spsk stærk salsa eller en chilisovs, du har stående
2 dåser hakkede tomater
4 dl vand
1 dåse bønner (enten sorte- eller kidneybønner)
Evt. 1 dåse majs
Evt. lidt mørk chokolade
Salt og peber til tilsmagning
3 dl ris
Fremgangsmåde
- Skyl risene og hæld dem i en gryde med 5 dl kogende vand. Lad risene småkoge ved svag varme i 12 minutter.
- Sluk herefter for blusset, og lad risene trække, mens du
tilbereder chilien. - Hak løg og hvidløg, og svits det i olie i en mellemstor gryde.
- Tilføj efter 2-3 minutter sojastykkerne (eller de andre foreslåede
grøntsager), rør rundt og lad det stege i et par minutter. - Tilføj bouillon, halvdelen af de hakkede tomater og halvdelen af vandet og rør rundt.
- Lad retten simre i 10 minutter og vent på, at konsistensen
bliver tykkere. - Efter retten har simret, tilføj resten af vandet og de hakkede tomater.
- Tilføj salsa/chilisovs, chiliflager, bønner og majs, og lad retten simre
i fem minutter. Smag retten til med salt og peber, og tilføj evt. en smule mørk
chokolade for en rund smag. - Server med ris, vegansk ost og grøntsager.