Interessen for genbrug ser kun ud til at vokse, siger eksperter. Især vil vi gerne have kvalitet. Men kvalitetsgenbrug kræver kvalitetsforbrug – og der halter det lidt.
Hvert år spenderer danskerne op mod 50 mio. kr. i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker.
”Vi er vilde med jagten på det unikke, som ingen andre har, og som kan gøre vores stil personlig. Vi er snusfornuftige og derfor tiltaler det os at gøre et godt kup. Og så er vi mere og mere bevidste om det klimaaftryk, som vores forbrug efterlader, og forsøger at bevæge os væk fra brug-og-smid-vækkulturen.”
Sådan lyder de tre væsentligste årsager til danskernes genbrugsglæde ifølge retail- og forbrugerekspert Dorte Wimmer.
50 år på bagen
Genbrugsbutikker
Folkekirkens Nødhjælp har 112 genbrugsbutikker rundt om i landet – og én på Færøerne – omtrent 3.000 frivillige og et overskud på ca. 24 mio. kr. om året.
I år er det 50 år siden, at præsteparret Ruth og Herluf Andersen fra Aarhus åbnede Folkekirkens Nødhjælps – og Danmarks – første genbrugsbutik. Det gjorde de helt præcist i Grønnegade i Aarhus i 1972. Ganske kort efter flyttede butikken til Gl. Munkegade.
I dag huser Gl. Munkegade fortsat Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik. Og Ruth Andersen kigger stadig forbi den nu ikoniske butik fra tid til anden.
Hun fik sammen med sin nu afdøde mand ideen til at åbne genbrugsbutikken efter et besøg i hjælpeorganisationen Oxfam i England. Her så de, hvordan englænderne med stor succes gav brugt tøj et længere liv ved at sælge det fra butikker og samtidig donere overskuddet til udviklingshjælp i fattige lande.
Dengang klingede genbrug dog anderledes i folks ører, end det gør i dag.
”Historisk har folk købt brugt af nød og ikke af fornøjelse. Hvis ikke man havde råd til at købe nye varer, så købte man genbrugsvarer, og det var bestemt ikke noget, man råbte højt om,” siger Dorte Wimmer.
Den opfattelse eksisterer ikke længere, da genbrug – især inden for de seneste fem år – er blevet en trend, der appellerer til alle.
”I dag er der prestige i at sige, at man har fundet en beklædningsdel i en genbrugsbutik,” siger hun.
Kvalitetsgenbrug er det nye sort
Undersøgelser viser, at danske forbrugere gennem de senere år har prioriteret at købe varer af bedre kvalitet end tidligere. Også når det gælder genbrug.
”Fremadrettet tror jeg, at vi kommer til at se flere genbrugsforretninger, der tematiserer deres udvalg af varer, så billige high-street T-shirts vil vige pladsen til fordel for tøj af bedre kvalitet,” forudser Dorte Wimmer.
Benspænd på rejsen mod et bæredygtigt tøjforbrug
Hvis kvalitet og bæredygtighed skal nå ud i genbrugsbutikkerne, kræver det imidlertid, at selve produktionen er bæredygtig. Og der har vi en udfordring, siger Mie Nielsen, master i beklædningsdesign og med 15 års erfaring med branding af mode og design.
”Kvalitet er nøgleordet, hvis vi skal i mål med en bæredygtig beklædningsmode. Men så længe en så stor andel af det nye tøj, vi køber, stammer fra fast fashion-industrien, vil kvaliteten af genbrugstøj desværre kun forringes over tid,” siger Mie Nielsen.
Fast fashion dækker over masseproduceret, trendy tøj til overkommelige priser. Tøj, der primært består af blandingsmaterialer, som forringer kvaliteten og forkorter dets levetid.
Genbrug er mere end kroner og øre
Skal det lykkes at vende det mønster, må vi forstå den fulde værdi af genbrug. Det mener Frederik Larsen, der er genbrugsforsker og medstifter af rådgivningsvirksomheden In futurum.
”Genbrug bliver så småt tænkt ind i en cirkulær økonomi. Men det går langsomt fremad, fordi det er nemmere at samle brugt tøj i en stor bunke, rive det fra hinanden og bruge materialerne til at lave nyt tøj i stedet for at indsamle, sortere, prissætte, klargøre, hænge på bøjle og sælge, som genbrug kræver,” fortæller Frederik Larsen.
En forfejlet tankegang mener han, da genbrug ikke alene bidrager til et mere bæredygtigt samfund, men også giver værdier, som ikke kan gøres op i kroner og øre:
”I en systematisk tænkning overser man de andre gode værdier, som genbrug bidrager med – en meningsfuld måde at komme af med ejendele på og en mulighed for at tjene penge til nødhjælp og sociale fællesskaber for frivillige.”
