Annette Heick i Malawi med sin familie - Jesper Vollmer og deres to sønner

“Vores børn skal lære at se ud over egen næsetip”

Annette Heick og Jesper Vollmer tog deres sønner med til Malawi for at vise dem forskellen på rige Danmark og et liv i yderste fattigdom.

© Bax Lindhardt

“Helt egoistisk set så glæder jeg mig til, at jeg fremover kan sige til Eliot og Storm, når de brokker sig over telefontid eller en PlayStation, der driller: ’Husk på børnene i Afrika’. For nu forstår de rent faktisk, hvad jeg mener,” siger Jesper Vollmer, der sammen med sin hustru Annette Heick og deres to sønner har været i Malawi for at sætte fokus på Folkekirkens Nødhjælps arbejde og Giv en Ged-kampagnen.

Læs historien nedenfor eller lyt til den her:

På et støvet lergulv sidder Storm og Eliot. De har begge sat sig i skrædderstilling med den ene arm støttende mod det hårde underlag. De to drenge på henholdsvis ni og 14 år skulle egentlig sidde i hvert sit klasseværelse på Dronninggårdskolen i Holte nord for København. Men i stedet befinder de sig nu – i 2018 – mere end 7.500 kilometer væk, i landsbyen Gowamo i det nordlige Malawi på et lille værelse sammen med den jævnaldrende Andreas Alyirenda.

”Jeg brokker mig tit over, at min seng er for lille. Men han sover på en sivmåtte på gulvet,” siger Eliot, da han bliver bedt om at beskrive værelset, hvor Andreas Alyirenda sover hver nat.

De tre drenge har sat sig tæt. Ellers er der ikke plads. Et kvadratisk hul i ydervæggen, fungerende som vindue, giver lys nok til, at de kan se hinanden.

”Der er ikke så meget at lave her. I Danmark har vi virkelig mange muligheder, og her har de næsten ingen,” siger Eliot.

Kort forinden har den 14-årige Andreas Alyirenda fortalt,at han og lillesøsteren Chimwemwe på 11 år bor i huset med deres farmor og farfar. Deres forældre døde, da de var helt små. Han har også fortalt, at han går i skole om formiddagen og passer geder om eftermiddagen, at han elsker at spille fodbold, og at landsbyen ikke har elektricitet, så om aftenen sidder familien foran huset og spiser aftensmad i lyset fra månen. De aftener, hvor lyset er for svagt, bruger de en lommelygte.

Annette Heick og familie i Malawi
© Bax Lindhardt

Doven og sulten teenager

”Det hele er så meget anderledes end derhjemme,” fortsætter Eliot, mens han skiftevis vifter fluer og sit lange pandehår væk fra ansigtet. De store og helt væsentlige forskelle på tilværelsen i den malawiske landsby og hverdagen hjemme i Holte er ved at fæstne sig, og derfor kan han heller ikke lade være med at grine lidt af sig selv. For 14-årige Eliot er indbegrebet af en dansk teenager, og det er han udmærket klar over.

”Når jeg kommer hjem fra skole, plejer jeg at smide mig på sengen og sove. Eller først spise en masse og så sove. Eller tage med venner hjem og spille PlayStation. Her skal man passe geder eller hente vand. Derhjemme kan vi bare tænde for vandhanen eller gå ned i Brugsen, hvis vi mangler noget,” siger han.

Afrikas varme hjerte

Det er ved at være to døgn siden, at Eliot og Storm forlod Danmark sammen med deres mor, skuespiller og sanger Annette Heick, og deres far, den kendte tv-kok Jesper Vollmer.

Annette Heick er ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, og i den forbindelse er familien rejst til Malawi i det sydøstlige Afrika. Turen er betalt af Danidas oplysningsmidler, og formålet er at sætte fokus på Folkekirkens Nødhjælps arbejde og Giv en ged-kampagnen.

Annette Heick med mand og sønner i Malawi
Familien Vollmer Heick tilbragte en hel dag i selskab med familien Alyirenda. Den malawiske familie består af farmor og farfar og børnebørnene Andreas og Chimwemwe. Børnenes forældre mistede livet i et voldsomt biluheld for 12 år siden.

Selv om Malawi har været et selvstændigt land siden 1960’erne og går under navnet ”Afrikas varme hjerte”, er turen på ingen måde en familieferie. Den tidligere britiske koloni er blandt verdens mest sårbare lande.

75 % lever under fattigdomsgrænsen, og store dele af befolkningen kæmper stadig med HIV og aids og en alt for høj børnedødelighed.

På to dage skal familien Vollmer Heick besøge landsbyer i det, vi herhjemme nok vil betegne som ”udkants”-Malawi. De skal langt væk fra de større byer, der ellers med lidt god vilje kan emme af en smule vestlig civilisation. Her er der ingen asfalterede veje, ingen elektricitet og meget langt til det nærmeste hospital.

Annette Heick og familie i Malawi med Giv en ged
Landsbyen Gowamo i det nordlige Malawi fik støtte fra Folkekirkens Nødhjælp fra 2012-2014. De modtog blandt andet geder, høns og kaniner og fik undervisning i gedehold og dyrevelfærd. De sidste fire år har indbyggerne været 100 % selvkørende. ”Jeg føler mig så heldig, at jeg får lov til at opleve, hvor stor en forskel det gør, når vi i Danmark giver en ged eller køkkenhave i julegave,” fortæller Jesper Vollmer.

Så kan drengene lære det

”Det er så godt for de to drenge at komme helt herud. For så kan de lære det, og de trænger til det,” griner Annette Heick, men der er tydeligvis også alvor i ordene.

”Det er enormt vigtigt, at vores børn får værdier, hvor de kan tænke ud over egen næsetip. Og at de lærer, hvad det betyder at bidrage til samfundet. Det gælder både i nærmiljøet, men også ude i verden. Vi er nødt til at være mere åbne over for hinanden og for andre kulturer. For det er den eneste vej frem, hvis vi skal aflevere en klode, der bare er en lille smule bedre end den, som vores generation overtog, ” siger hun.

Derfor var hverken hun eller Jesper Vollmer i tvivl, da Folkekirkens Nødhjælp spurgte, om familien ville med til Malawi. Heller ikke selv om det betød, at børnene skulle hives ud af skolen for at rejse tusindvis af kilometer væk til et af verdens fattigste områder, hvor risikoen for at få malaria og andre livsfarlige sygdomme er stor.

”Det er en kæmpe gave, at vi som familie oplever det her sammen, ” siger Jesper Vollmer.

Annette Heick og Jesper Vollmers to sønner i Malawi
”Det er vildt, hvad geder kan gøre for en hel landsby,” siger Storm på vej tilbage fra marken. Han har svært ved at skjule trætheden efter dagens mange indtryk. Han har ikke nemt ved at svare på, om han kunne forestille sig at bo i en by som denne:
”Jeg tror ikke, det vil være så fedt, ” siger han efter en længere tænkepause.
”Altså alle er vildt glade og søde, så de kan sikkert godt lide at bo her.” siger han.

”Helt egoistisk set så glæder jeg mig til, at jeg fremover kan sige til Eliot og Storm, når de brokker sig over telefontid eller en PlayStation, der driller: ’Husk på børnene i Afrika’. For nu forstår de rent faktisk, hvad jeg mener. Men jeg føler også, at det er et privilegium, at vi kan vise vores børn, at det nytter at hjælpe andre. Mange unge er så fokuseret på nyt, nyt, nyt. Den nye iPhone, den nye opdatering, det nye spil. Det er fuldstændig kørt op og forskruet. Og det, tror jeg, at vores børn nemmere kan forholde sig til efter en tur som denne. Og jeg håber, at de kan være med til at inspirere andre unge,” siger han.

Forældreløs som 2-årig

Tilbage på det mørke værelse er Andreas blevet kaldt i marken for at passe geder. Eliot og Storm følger nysgerrigt efter. Det samme gør omtrent 30 andre børn fra området, for det rygtes hurtigt, at to hvide drenge render rundt i landsbyen. Eliot og Storm får en del opmærksomhed, og det bliver ikke mindre af, at de sammen med Andreas og par andre lokale drenge prøver at indfange en ged, så fotografen kan få et billede. Gederne er lynhurtige, og drengene må kaste sig rundt på den knoldede mark.

Andreas og de andre lokale drenge forstår kun få engelske ord, så Francis Botha, Folkekirkens Nødhjælps program-medarbejder i Malawi, oversætter, når der er brug for det. Det er også ham, der fortæller, hvordan Andreas mistede sine forældre. Han var kun to år gammel, da forældrene døde i et biluheld. De havde fået et lift af en pickup truck til et marked, der både var større og længere væk, end det de plejede at bruge. Her havde de mulighed for at købe billige kartofter, de håbede at kunne sælge videre med fortjeneste. Men turen gik helt galt. Bremserne i pickuppen virkede pludselig ikke, og bilen kørte frontalt sammen med en anden bil. Alle mistede livet.

Annette Heick og familie i Malawi
“Eliot er derhjemme en meget lad teenager, som vi ikke altid forstår hvad siger. Og Storm kan være lidt tilbageholdende og genert. Men det er blevet gjort til skamme på denne,” lyder det fra Annette Heick om de oplevelser, drengene har fået på turen, som har sat deres eget liv i perspektiv.

Hjælp til livslang selvhjælp

Fra 2012-2014 modtog landsbyen støtte fra Folkekirkens Nødhjælp. I begyndelsen af projektet fik udvalgte familier tildelt geder, kaniner og høns, heriblandt Andreas Alyirenda og familien, som dengang var blandt de mest sårbare i landsbyen.

Siden støtten har landsbyen været 100 % uafhængig og selvforsynende. Der er rigtig meget at glæde sig over hos familierne, forsikrede den lokale høvding som det første, da familien Vollmer Heick tidligere på dagen ankom til Gowamo. Familien blev modtaget med glædesdans og sang og fortællingen om, hvor godt byen har klaret sig siden de fik støtte.

De mange geder, høns og kaniner formerede sig hurtigt, og de første kid og kyllinger blev givet væk til familier, der endnu ikke havde modtaget hjælp. Samtidig fik alle adgang til gedeekskrementer, der helt fra naturens bedste side viser sig at være meget næringsrig gødning. Det betød, at landsbyen på rekordtid kunne høste flere afgrøder.

Udvalgte personer fik også undervisning i dyrehold og dyrevaccinationer for at mindske smitte og sygdomme, og sammen fik de bygget indhegninger for at holde bl.a. hyæner væk. Flere i landsbyen blev endda undervist af det lokale politi, da risikoen for uvedkommende indtrængen steg i kraft med landsbyens udvikling.

Annette Heick og familie i Malawi
Rejsen til Malawi har gjort stort indtryk på Storm og Eliot, der hurtigt måtte indse, at det ikke er nemt at gemme sig i en afrikansk landsby, når man er en dansk dreng.

Giv en ged gør en stor forskel

”Der har været så mange ting og oplevelser i dag, der har gjort stort indtryk. Og der har også været tidspunkter, hvor jeg var lidt i tvivl, om det hele blev for meget for Storm,” indrømmer Annette Heick om sin lidt generte og tilbageholdende dreng, da dagens besøg er forbi.

”Jeg var også i tvivl, om Eliot forstod alvoren af det her. Men når det er sagt, er jeg så imponeret over vores drenge. Vi har set helt nye sider af dem. De har begge oplevet noget, der er meget større og vigtigere end de problemer, de selv kan gå og rode med derhjemme, ” forklarer hun.

Det er dog ikke kun børnene, der er blevet påvirket af de mange oplevelser. Og derfor ser Annette Heick og Jesper Vollmer begge frem til at fortælle vidt og bredt om turen til andre, når de kommer hjem.

”Jeg føler mig så heldig, at jeg får lov til at opleve, hvor stor en forskel det gør, når vi i Danmark giver en ged eller køkkenhave i julegave. Vi har mødt famili­er, der måske lever markant anderledes end os. Men før de fik hjælp, havde de ingenting. Nu kan de brødføde de­res børn, sende dem i skole, og de kan med stolthed vise os, hvor meget de har opnået, ”siger Jesper Vollmer.

Artiklen blev bragt i Folkekirkens Nødhjælps magasin i november 2018. Den er blevet opdateret i januar 2021.


Gaver fra Giv en ged-kataloget

Twitter LinkedIn Facebook