Ingredienser
125 g mungbønner
8 dl. bouillon
1 løg, i tern
1 gulerod, i tern
3 spsk. olivenolie
1 bdt. koriander, kun stilkene snittet
1/4 chili, snittet
4 fed hvidløg, hakket
2 tsk stødt spidskommen
250 g. tomater
1 citron, kun skallen revet
Salt og peber
1 bdt. koriander, kun bladene
1/2 spidskål, i tynde strimler
1 citron, kun saften
Sådan gør du
I en gryde sauterer du løg og gulerødder af i olien, til det får lidt farve.
I med hvidløg og spidskommen, og steg det med i ca. 30 sek.
Kom nu tomaterne, korianderstilkene, chili og citronskallen i, og sving det lidt rundt i varmen, inden bouillonen tilsættes sammen mungbønner. Smag til med salt og peber allerede nu, så smagene kan koge med ind i bønnerne.
Lad det hele simre forsigtigt i ca. 30 min. Det må ikke “koge tør” for væske. Juster evt. undervejs.
Imens snittes spidskålen fint, og vendes med citronsaften.
Når bønnerne er møre, og det hele er smagt godt til med salt peber, justeres konsistensen evt. med mere vand/bouillon. Det skal have konsistens af en saftig kødsauce.
Server den snittede kål med bønne-ragouten udover, og drys med korianderbladene.