Da Awad Obeid Salih var barn, løb han ofte rundt i markerne omkring sin landsby i Irak. Familien er hyrder, og markerne har derfor altid været som en stor baghave for ham.
”Jeg var aldrig bange for at gå ude på marken. Jeg vidste jo ikke, hvad der lå i jorden,” siger 18-årige Awad, mens han sidder på en træbænk i sin onkels kiosk, hvor han arbejder som ekspedient.
Awad plejede at hjælpe sin familie med at tage fårene i marken. Det havde han gjort, siden han var helt lille. En dag for seks år siden skulle ændre Awads liv for altid, da han er ude i marken.
”Jeg kan huske, at der var meget højt græs. Det var så højt, at jeg ikke kunne se jorden. Det næste, jeg kan huske, er, da jeg vågner på hospitalet,” fortæller han.
Awad var 12 år dengang, han trådte på en improviseret sprængladning (en såkaldt IED), som er efterladt i jorden i tusindvis efter mange års kampe i området omkring Mosul i Irak mod ISIS. Da Awad vågnede, fortalte lægerne ham, at han havde mistet begge sine ben, men at han var heldig at slippe med livet i behold.
Mange andre børn i Awads alder er ikke så heldige. Ifølge tal fra FN slog efterladte IED’er og granater 55 børn ihjel alene i 2022. Det er svarer til et barn om ugen.
Jeg er føler mig stadig ikke ligesom andre på min alder. Jeg kan f.eks. ikke gå særligt langt, før jeg skal tage en pause. Og det bløder nogle gange ved proteserne og gør ondt, hvis jeg går over 500 meter.”Awad Obeid Salih
Hårdere at miste håbet end at miste benene
Hvad er en IED?
En Improvised Explosive Device (IED) er en improviseret sprængladning. De bliver lavet af som sprængstof, tændmekanismer og beholder til eksplosionen. Materialerne bliver ofte hentet fra konventionelle våben såsom granater, flybomber eller plastisk sprængstof.
En IED kan være fjernstyret, udløst ved tryk eller ved en timer. Da bomberne ofte er lavet af amatører, er de dog meget utilregnelige.
I krigsførelse bliver IED’er brugt af ikke-statslige aktører som terrorister, oprørsgrupper eller kriminelle. IED’er er hyppigt blevet anvendt som vejsidebomber eller miner i Irak.
Mens han lå på hospitalet, kunne Awad mærke drømmene og håbet for en god fremtid dræne sig fra kroppen. Alt virkede meningsløst, fortæller han.
”Efter eksplosionen mistede jeg alt håb. Jeg tænkte, at det var dét. Det var mit liv, der var forbi.”
Der skulle gå to år, før Awad fik proteser. De to år husker han som modløse.
”Jeg havde en depression. Jeg kunne intet selv. Det var totalt håbløst. At miste håbet på den måde var værre end at miste benene,” siger han.
Da Awad endeligt fik sine proteser og skulle lære at gå igen, fik han, med stor støtte fra sin familie, langsomt troen på livet tilbage. Han måtte opgive at hjælpe familien som hyrde, men fik i stedet et job i sin onkels kiosk, hvilket har givet anledning til en ny drøm.
”Mit største ønske er at åbne min egen butik. Hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg faktisk gerne åbne mit eget storcenter,” siger Awad og griner bredt. Smilet rammer en kunde, der er inde for at købe en energidrik. Kunden smiler tilbage og svarer Awad, at det skal han helt sikkert nok kunne med sit gåpåmod.
Hundredvis af sprængstoffer bliver fjernet
Folkekirkens Nødhjælp arbejder i området omkring Mosul med den irakiske organisation Health and Social Care Organization in Iraq (IHSCO), som rydder jorden for miner, bomber, granater og IED’er, der er efterladt efter mange års krig.
I begyndelsen af 2023 blev IHSCO færdige med rydningen af et område på 37.000kvm2 – svarende til lidt mere end fem fodboldbaner. Her fandt de 150 IED’er. Det område, hvor Awad for seks år siden trådte på en IED, er i dag også ryddet for sprængstoffer.
”Det gør mig rigtigt glad at tænke på. Så er der ikke flere, der kommer til skade dér. Det skal aldrig ske for andre, at de træder på en mine,” siger Awad.
IHSCO afholder også undervisning for børn i at identificere IED’er eller og andre farlige krigsefterladenskaber. Børnene lærer at rapportere farlige genstande, de finder og undgå visse områder, hvor der bliver ryddet for sprængstoffer, eller hvor der er fundet sprængstoffer.
