Væbnede angreb har drevet Helene Sebazungu på flugt i det frodige land og skubbet hende og millioner af andre congolesere ind i en overlevelseskamp mod sulten. Her kan du møde Helene og få et indblik i hverdagen i en flygtningelejr i det østlige DR Congo.
Helene har boet i Kanyaruchinya-lejren siden oktober 2022. Hun og hendes mand kom hertil, efter de en nat vågnede ved lyden af granater og geværer.
Militsen M23 var nået til deres landsby og i stilhed vækkede de børnene og listede ind i skoven for at komme i sikkerhed.
Børnene er jo små, så det tog hele dagen at komme her til Kanyaruchinya. Deres ben var hævede og tykke, da vi nåede frem.
Da Helene boede i landsbyen, havde hun en tryg hverdag.
Familien havde et lille landbrug og tog del i aktiviteterne i landsbyen. Nu er hver dag en kamp for at overleve.
Hun bor med sine syv børn i ét telt. De sover i den bagerste del, mens der forrumet er plads til at hænge lidt tøj til tørre.
Helenes telt ligger klods op ad områdets asfalterede hovedvej, hvor tunge lastbiler drøner forbi.
Der er hyppige færdselsuheld, og mange familier i lejren har mistet et barn i trafikken.
Andre har mistet familiemedlemmer i de væbnede kampe – eller i den uro, der følger, når tusindvis af voksne og børn løber i samme retning væk fra dem.
Ligesom 6,3 mio. andre i landet lever familien af mad, vand og andre basale fornødenheder fra humanitære organisationer. Fødevarehjælpen rækker til et måltid om dagen.
Som supplement til nødhjælpsrationerne samler Helene brænde i skoven og sælger det på markedet.
Mens hun samler brænde, er hendes børn alene i lejren.
Flere gange om ugen går jeg tilbage til vores landsby for at samle brænde i skoven. Jeg ved, at det er farligt. Den største risiko er at blive overfaldet. Mange kvinder bliver overfaldet, når de er i skoven. Men jeg har ikke andre muligheder, hvis jeg vil give mine børn mad.
Der er mange ressourcer i DR Congo.
Det enorme land består af frodig landbrugsjord, nationalparker og værdifulde mineraler i undergrunden.
Men de væbnede konflikter har siden midten af 90erne stået i vejen for en lysere fremtid.
