Da krigen i Ukraine brød ud i 2022, studerede Katia jura i Mykolaiv. Hun besluttede hurtigt, at hun ville hjælpe Mykolaivs mest sårbare borgere.
20-årige Katia er en del af Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisation Right to Protection, der hjælper mennesker i sårbare situationer i Mykolaiv og Kherson Oblasts i det sydlige Ukraine.
Og der er brug for folk som Katia.
Hun kører rundt i Mykolaiv og omegn for at hjælpe borgerne med alt fra at komme på hospitalet til undersøgelser, skaffe SIM-kort til deres telefoner, få en bankkonto og til at hjælpe med at kommunikere med myndighederne om pensionsudbetalinger og erstatninger.
Katias arbejde er afgørende for at kunne forbedre udsatte borgeres livskvalitet, beskytte deres rettigheder og gøre dem mere modstandsdygtige i en ustabil tid.
Kort sagt, alt hvad folk har svært ved at klare på egen hånd, det hjælper Katia med. Der er ikke grænser for hendes arbejde. Hun er en besøgsven for folk, der ofte kæmper med ensomhed, og hvis familier bor langt fra dem.
Mit mål er at hjælpe mennesker, der lever under vanskelige livsomstændigheder efter krigens udbrud. Det gælder både mennesker med et handicap, begrænset mobilitet eller psykisk stress, som ikke er i stand til at løse deres problemer på egen hånd og har brug for social støtte.
Katia, Nødhjælpsarbejder i Mykolaiv
Denne fotoserie følger Katia gennem en arbejdsdag i Mykolaiv, Ukraine.
Mange af de mennesker, som Katia hjælper, er internt fordrevne personer. Tetiana og Liubov er begge fra byen Ochakiv og modtager støtte, der gør det muligt for dem at få adgang til medicin og besøge hospitalet, når det er nødvendigt.50-årige Anatolii pådrog sig flere alvorlige skader, herunder i maven, under et bombardement i Beryslav, Kherson. Han har fået hjælp til at få erstatning som internt fordreven, og Katia har også hjulpet ham med at få et betalingskort og taget Anatolii med til jobcentret.Anatolii bor i øjeblikket i et center for internt fordrevne personer i Mykolaiv.“Mit arbejde er ikke nemt, men det tilfredsstiller mig, fordi jeg hver dag hjælper mennesker i nød. Min dag bliver fyldt med positivitet, når jeg er i stand til at hjælpe folk i nød og gøre deres liv bedre. Jeg nyder især at se glæden hos de mennesker, jeg har kunnet hjælpe ved at løse deres problemer. Nogle gange møder de mig med glædestårer,” siger Katia.Anna boede tidligere i Kherson, men er siden krigens udbrud flyttet til Mykolaiv. Katia hjælper hende med at komme på hospitalet. Tidligere har Katia hjulpet Anna med at få sine pensionsmidler og adgang til humanitær hjælp.Maria blev evakueret fra Kherson i begyndelsen af krigen. Hun bor i øjeblikket på Mykolaiv Geriatriske Center, hvor Katia kommer for at besøge hende. Maria har allerede mistet to børn før krigen, og nu har hun mistet sit hus i Kherson. Når Katia træder ind ad døren, liver hun op. “Det er så vidunderligt, når hun kommer,” siger Maria.“Deres smil, deres glæde og håb om en bedre fremtid, deres tro på en forbedret situation og forståelsen af, at de ikke er alene, ikke efterladt til at håndtere deres problemer på egen hånd, men altid kan regne med støtte fra vores organisation – det er den bedste belønning for mit arbejde,” siger Katia.
