Efter 13 år med krig ligger store dele af Syrien i dag i ruiner. En af de byer, der er hårdt ramt er Raqqa, der i flere år var hovedsæde for Islamisk Stat, og hvor mange mennesker blev drevet på flugt. I dag er flere vendt hjem til en by, der er præget af både fysisk og økonomisk utryghed. Én af dem er 28-årige Fatima.
Der er miner alle vegne, og børn kan ikke lege frit. Hver dag står vi over for udfordringer, men med hjælp gør vi livet bedre.Fatima
Forvandlet til et minefelt
Ligesom 7,2 mio. andre syrere, blev Fatima og hendes familie drevet på flugt fra deres hjem på grund af den voldsomme borgerkrig i Syrien.
Familien boede i Raqqa, da terrororganisationen Islamisk Stat, også kaldt ISIS, invaderede byen. De flygtede til Hasekeh, der ligger 170 kilometer nordøst for Raqqa, hvor de boede hos Fatimas far, indtil de fire år senere vendte tilbage. Men det var en helt anden by, de kom hjem til.
Om situationen i Syrien
- Halvdelen af alle syrere er blevet tvunget til at forlade deres hjem. Mange op til flere gange. Det gør krisen til den største flygtningekrise i verden.
- Borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011, efter store protester mod præsident Bashar al-Assads regime.
- Flere end 6 millioner mennesker er flygtet ud af Syrien, og 7,2 millioner er flygtet til andre områder af landet.
- Befolkningstallet i Syrien er 24,3 millioner. Heraf har 16,7 millioner mennesker har brug for humanitær bistand. Tallet er steget fra 15 millioner i 2023.
Fatima er i dag mor til seks børn. Lige nu er der ikke aktive kampe i Raqqa, hvor hun og familien bor. Men Fatima bekymrer sig alligevel – for nye og andre farer, der lurer.
Støv, murbrokker og ueksploderet ammunition har forvandlet gaderne i Raqqa til et minefelt i ruiner.
Lys i mørket giver tryghed
Da familien vendte hjem til Raqqa, hørte Fatima om et projekt i sit kvarter, et såkaldt ‘survivor and community led respons-projekt’ (SCLR). Fatima blev frivillig og del af en gruppe, der har deltaget i kurser i administration, økonomi og konflikthåndtering.
Gruppen modtog også penge, som de kunne bruge på genopbygning, og i fællesskab skulle de finde ud af, hvordan midlerne bedst kunne styrke og udvikle lokalsamfundet. Efter en livlig diskussion blev Fatimas gruppe enige om at plante træer og opsætte gadelamper.
Vi er så glade for, at vi kan se om natten og føle os trygge. Specielt fordi min mand tit er væk om aftenen på grund af arbejde. Nu kan jeg bevæge mig mere frit.Fatima
De solcelledrevne gadelamper forbedrer sikkerheden. Især for kvinder og børn, der går til og fra markedet tidligt om morgenen og sent om aftenen.
Men træerne gør også en stor forskel. De giver skygge, forbedrer gadebilledet og gør det mere hyggeligt, som Fatima forklarer. I sommermånederne kan temperaturen komme over 40 grader.
Særligt i de varme måneder vågner Raqqa op, når solen går ned.
Midt på dagen er det svært at opholde sig udenfor. Derfor er der hårdt brug for skygge om dagen.
Men der er også brug for lys om aftenen, fordi mange mennesker ellers bliver indendørs, hvor de føler sig mere trygge.
Mellem midnat og klokken fem er Raqqa mørklagt. Alt lys i byen bliver slukket om natten.
Med undtagelse af lyset fra de solcelledrevne gadelamper. Nu kan kvarterets børn bedre lege ude om aftenen.
Fatima mærker den manglende opmærksomhed
Udefra kan det måske se ud, som om, vi klarer os godt. Jeg kan forestille mig, at hvis du sidder i Europa, hører du ikke om Syrien, fordi bomberne ikke falder lige nu.Fatima
Det kan være svært for os i Danmark at forholde os til flere kriser på én gang. Mange er måske i tvivl om, hvad der egentlig er sket i Syrien de seneste år, fordi det ikke fylder meget i mediebilledet længere. Og når kameraerne forsvinder, har pengene det med at følge med.
Fatima og hendes familie kæmper videre for at skabe en fremtid i Raqqa.
Hendes mand må rejse langt for at arbejde, og på de dage han kan få løn som løsarbejder, tjener han cirka fire USD eller 28 danske kroner.
“Vi kæmper for at få mad på bordet og give vores børn tøj på kroppen. Mange mennesker her i Raqqa har det stadig meget dårligt og er stadig i fare.”
Krigene i Ukraine og Gaza er store nyheder, og måske er det derfor, vi har svært ved at få arbejde her. Fordi donorerne ikke fokuserer på Syrien, er der mange fattige familier, som ingen kender til.Fatima
Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Syrien
- Vi identificerer og fjerner miner og anden ueksploderet ammunition, så familier igen kan få adgang til for eksempel hospitaler og skoler.
- De fleste i Syrien kæmper for at få opfyldt basale behov. Vi giver økonomisk hjælp til de familier, der har allermest brug for det.
- Vi hjælper flygtningelejre, som meget sjældent får støtte fra internationale organisationer som FN. Her er forholdene ofte helt umenneskelige, og vores fokus er at forbedre levevilkårene og beskytte mod voldsomt vejr.
- Mange års krig har sat sine dybe spor i befolkningen. Især mange børn er traumatiserede. Vi hjælper både børn, unge og voksne i større og mindre grupper.
