Minefrit inden 2025
Folkekirkens Nødhjælp har en ambition om, at DR Congo skal være minefrit inden 2025.
Som den sidste internationale NGO arbejder vi med minerydning i DR Congo. Her skal over 400.000 m2 land, svarende til 56 fodboldbaner, fordelt over landets 9 regioner ryddes, så landet kan nå sit mål om at blive fuldstændig fri for miner inden 2025.
Det er formiddag og temperaturen i Den Demokratiske Republik Congo har allerede bevæget sig op over 30 grader. I udkanten af en lille landsby i Tanganyika-provinsen, et par hundrede meter fra Congo-floden, arbejder et hold på 24 mineryddere sig omhyggeligt gennem blade, buske og træer, mens insekter sværmer om hovederne på dem i varmen. Arbejdet går langsomt. For med risiko for at finde en eksplosiv genstand i jorden blot et par centimeter væk kan forsigtighed være forskellen mellem liv og død.
I DR Congo udgør efterladte miner og ammunition fra borgerkrigen, der fandt sted i slutningen af 1990’erne, stadig en konstant trussel mod befolkningen. Især børn, som leger i områder, hvor de ikke er klar over faren, er særligt udsatte.
Indtil 2025 vil mineryddere fra Folkekirkens Nødhjælp rejse til otte provinser på tværs af DR Congo for at opspore, bortskaffe eller ødelægge alle de tilbageværende landminer, som er spredt ud over hele det store afrikanske land. Målet er, at Folkekirkens Nødhjælp skal gøre DR Congo fuldstændig fri for miner inden 2025.
Minerydning redder liv
I årtier har konflikter, uroligheder og borgerkrig påvirket livet i DR Congo. Krigen kaster forsat lange skygger, idet efterladte, ueksploderede miner og efterladt ammunition stadig gør det farligt for befolkningen at dyrke jorden og bevæge sig frit rundt i landet.
I 2022 fik Folkekirkens Nødhjælp en bevilling på 30 millioner kroner fra det amerikanske udenrigsministerium, som skal bruges til at hjælpe congoleserne med at genindtage deres eget land.
Minerydning har en afgørende betydning for befolkningen. Minerydning redder liv – og giver adgang til jord og ressourcer, som før var utilgængelig på grund af landminerne. Når minerne er fjernet, vil congoleserne igen kunne dyrke afgrøder, omdanne jorden til frugtbare landbrugsmarker og bevæge sig frit i de områder, der i dag er fyldt med eksplosivt krigsaffald.
Dårlig infrastruktur hæmmer indsatsen
Minerydning er i sig selv en langsommelig proces, men i et så stort og utilgængeligt land som DR Congo er arbejdet ekstra udfordrende. Når rydningen af et minefelt er færdigt, rejser minerydderne til et andet minefelt for at forsætte arbejdet.
Mange af minerne er placeret i svært tilgængelige jungleområder og bakkede landbrugsarealer, og infrastrukturen svinger mange steder fra dårlig og til ikkeeksisterende. I regntiden er nogle områder helt utilgængelige, og det kan tage en dag at køre få kilometer.
”Det er stor og udfordrende opgave for vores mineryddere, men der er ingen vej uden om minerydning, hvis et land skal rejse sig igen efter krig,” siger Birgitte Qvist-Sørensen
