Hele verden oplever lige nu rekordhøje fødevarepriser som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Det skyldes blandt andet vestlige sanktioner, som gør at afgrøder ikke bliver eksporteret fra Rusland, men også det langt mere lavpraktiske perspektiv, at jorden ikke længere dyrkes i Ukraine.
Både Rusland og Ukraine er primære eksportører af basale fødevarer – navnlig korn og olie – til mange af verdens fattigste lande. Derfor rammer det også disse lande hårdest, når fødevarerne udebliver eller stiger i pris.
Flere af Folkekirkens Nødhjælps projektlande oplever allerede sultkriser, klimakriser og politiske uroligheder. Den globale fødevarekrise vil for nogle lande være dråben, der får bægeret til at flyde over.
”I mange af de lande, hvor vi arbejder, oplever befolkningen flere kriser på en gang. Eksempelvis i Etiopien, hvor en borgerkrig allerede har øget de generelle leveomkostninger med 40 procent. Og nu bliver fødevarepriserne skubbet yderligere i vejret på grund af krigen i Ukraine,” siger Mette Lund Sørensen, senior rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp.
Krig bliver til hungersnød
Mere om fødevarekrisen og sult?
Forstå fødevarekrisen – læs artiklen
Folkekirkens Nødhjælps kamp mod sult har gennem ti årtier ændret karakter – læs artiklen
Danskere bevidnede verdens første tv-transmitterede sultkatastrofe – læs artiklen
Prisstigninger på det globale fødevaremarked går hårdt ud over mennesker, der lever under trange vilkår. De bruger i forvejen en stor del af deres indkomst på mad, og når priserne stiger, er der råd til mindre mad. I sidste ende kan det betyde forskellen mellem liv og død, hvis der ikke kommer mad på bordet.
”De fleste fattigste mennesker bruger over 50 procent af deres indkomst på mad. Derfor bliver de ramt særligt hårdt af selv en lille stigning i fødevarepriserne, og det kan betyde, at de ikke kan forsyne sig selv eller deres børn med tilstrækkelig mad, men kommer til at sulte,” siger Mette Lund Sørensen.
Omkring 880 millioner mennesker lider af underernæring, og med krigen i Ukraine forventes det, at tallet vil stige. Det skaber både en bekymring om en forværret sultkrise, men også en bekymring om de negative følgevirkninger, sult ofte medfører.
”Krigen i Ukraine er med til at forværre sultkrisen blandt verdens fattigste mennesker. Sult gør folk desperate, og mange børn vil dø af sult, ligesom et stigende antal unge piger vil blive gift bort eller ryge ud i prostitution, fordi fattige familier ikke har andre muligheder,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Der hersker også en risiko for at fødevaremanglen kan udløse politisk uro og voldelige oprør. Det er altså ikke kun et spørgsmål om, at befolkninger bliver ramt af sult. Det kan også få langvarige følger for den politiske stabilitet, forklarer Mette Lund Sørensen.
Importafhængighed gør lande sårbare
Mange fattige lande er dybt afhængige af at kunne importere fødevarer fra andre lande, og det kan være et problem.
Mette Lund Sørensen forklarer, at problemet blandt andet bunder i den måde, landbruget dyrkes i dag. De sidste mange års udvikling i landbruget betyder, at nogle lande i dag dyrker én afgrøde i stor skala.
”Krigen i Ukraine viser nogle af de svagheder, der findes ved et fødevaresystem, hvor man er afhængig af produktion og transport af basale fødevarer fra andre lande. Denne afhængighed gør befolkningen meget sårbar, og det går ud over selvbestemmelsen og kontrollen over fødevareforsyningen,” siger Mette Lund Sørensen.
Det er særligt produktion af hvede og solsikkeolie, som både Rusland og Ukraine producerer og eksporterer store mængder af. Tilsammen producerer de to lande cirka 1/3 af verdens hvede og mere end 50 procent af verdens solsikkeolie – to meget essentielle fødevareprodukter.
Flere af Folkekirkens Nødhjælps programlande får op mod 80 procent af deres hvede fra Rusland, mens Ukraine er den næststørste eksportør af hvede til det afrikanske kontinent. Siden krigen brød ud i Ukraine, er de globale hvedepriser steget med 19 procent.
”En del af løsningen på dette er at prioritere lokal fødevareproduktion, bæredygtig brug af naturressourcer og dermed styrkelse af den lokale økonomi,” siger Mette Lund Sørensen.
Se også: Bliv klogere på fødevarekrisen, der har ramt Malawi
De fattigste må betale prisen
Krigen i Ukraine gør arbejdet sværere for humanitære nødhjælpsorganisationer på flere punkter. De globale prisstigninger påvirker blandt andet det humanitære marked – pengene rækker simpelthen ikke lige så langt som før.
Krigen udfordrer humanitære organisationers arbejde i udlandet. For eksempel vil regeringen skære i udviklingsbistanden for at finansiere de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark. Dette resulterer i, at penge bliver taget fra dem, der står tilbage mest sårbare.
“Danmark tager flot imod ukrainske flygtninge, men det er i usolidarisk at finansiere modtagelsen af de nødstedte ukrainere ved at skære i bistanden til verdens fattigste mennesker i de mest skrøbeligste lande. Den tilgang vil værre med til at forværre den igangværende sultkrise,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Folkekirkens Nødhjælp følger situationen nøje og står klar til at hjælpe der, hvor sultkrisen tager yderligere til på grund af den verdensomspændende fødevarekrise netop nu.
