Livsfarlig jord bliver til frodige marker

Hver dag bliver områder på størrelse med 2.500 kvadratmeter ryddet for ueksploderet ammunition og landminer af Folkekirkens Nødhjælp i Sydsudan.

© Rasmus Emil Gravesen
Sådan arbejder minerydderholdet i Sydsudan

Folkekirkens Nødhjælps minerydderhold på 20 personer rykker fra landsby til landsby og rydder enten minefelter eller områder, hvor der er store mængder af ueksploderede bomber, granater og andre krigsefterladenskaber. Fra 2013 og frem har Folkekirkens Nødhjælp fjernet over 118.000 bomber, landminer, granater og andre sprængfarlige genstande i Sydsudan.

Stigende inflation, hyppigere oversvømmelser og vedvarende konflikt har kastet Sydsudan ud i en akut fødevarekrise. Ifølge FN påvirker fødevarekrisen 7,7 millioner mennesker, hvilket er to tredjedele af Sydsudans befolkning.

I den sydlige del af Sydsudan er jorden frodig og vilkårene gunstige for at kunne dyrke mad til hele Sydsudan. Desværre er muligheden for at dyrke markerne begrænset af mange års krig og konflikt. I jorden omkring landsbyen Magwi er der minefelter og klyngebomber helt tilbage fra 1983.

”Vores jord er meget frodig. Desværre har vi mange minefelter og ueksploderet ammunition og bomber, som begrænser, hvor meget af jorden vi kan dyrke. Området i Magwi egner sig godt til at dyrke mange slags grøntsager, og vi vil meget gerne kunne dyrke flere,” siger 45-årige Rose Abol.

”Jeg plejede at markere bomberne på min mark med sten. Så vidste jeg, hvor jeg skulle holde mig fra,” siger Rose Abol, som i dag tjener op mod 250 kroner om måneden på at sælge grøntsager. Førhen kunne hun lige holde sulten for døren. Foto: Rasmus Gravesen

Folkekirkens Nødhjælp har siden 2013 ryddet og destrueret ueksploderet ammunition og miner i Sydsudan. I 2022 ryddede Folkekirkens Nødhjælps minerydderhold en tidligere slagmark, hvor Rose Abols mark befandt sig.

I dag dyrker Rose Abol op mod et ton af rodfrugten kassava om året, som hun sælger på markedet. Det betyder, at hun er med til at skabe en bedre fødevaresikkerhed i sin landsby og samtidig tjener penge til sig selv og sin familie.

Tidligere var jeg meget, meget bange, når jeg arbejdede i marken. Jeg vidste aldrig, om jeg ville blive sprængt i luften ved næste skridt. Nu kan jeg bevæge mig og arbejde frit på min mark, fordi bomberne er væk. Det har ændret mit liv.
Rose Abol, ejer ryddet mark

Søn fandt klyngebombe

En af dem, som har haft de mange konflikter i Sydsudan tæt ind på livet, er Margaret Akongo. Hun mistede sin 10-årige søn i en skudepisode i 2022.

Kort tid efter kom hendes anden søn hjem og sagde, at han havde fundet en klyngebombe tæt på deres hjem. For at brødføde sin familie, blev hun nødt til at forsætte med at dyrke jorden, selvom der lå bomber og granater i jorden.

”Jeg var bange, når jeg var i marken. Jeg gravede i jorden med stor frygt, når jeg skulle så mine afgrøder. Vi fik at vide, at vi ikke skulle dyrke jorden, fordi her var farligt, men vi havde ikke noget valg,” siger Margaret Akongo.

Margaret Akongo kan høste dobbelt så mange vignabønner, som hun kunne, før hendes mark blev ryddet for ueksploderede granater og bomber

© Rasmus Emil Gravesen

Margaret Akongos mark blev ryddet af Folkekirkens Nødhjælp i Magwi i 2022. Mens marken blev ryddet, fik hun oplæring i at dyrke sine afgrøder mere effektivt af Folkekirkens Nødhjælps lokale partnerorganisation. Det betyder, at hun i dag kan tjene mellem 1.600 og 1.800 kroner på at sælge jordnødder og vignabønner, hvor hun tidligere kunne tjene omkring 650 kroner om året.

Jeg sælger jordnødder og vignabønner på markedet – og dyrker majs, kassava og andre grøntsager til eget forbrug. Pengene, jeg tjener, går til at sende mine børn i skole. Jeg har også bygget et lille hus og købt kyllinger. Det er været en stor forandring for os, og det har givet mig håb for fremtiden.
Margaret Akongo, ejer af ryddet mark
Jordnødder kræver kun lidt vandt at dyrke, og de er samtidig næringsrige. Når bønder igen kan dyrke flere jordnødder, sikrer de både bedre fødevaresikkerhed i Sydsudan og en bedre indkomst til dem selv. Foto: Rasmus Gravesen

Fra minefelt til frodig mark

Når minerydderne har ryddet et område, giver det befolkningen mulighed for at dyrke jorden og sælge deres grøntsager, bønner og nødder på de lokale markeder. Grøntsagerne fra de områder, hvor der før var landminer og ueksploderet ammunition, finder af og til også vej til mineryddernes egne tallerkener. En jordnød fra en landsby, hvor de har ryddet jorden, smager ekstra godt, fortæller den 44-årige minerydder Peter Chol Maduk.


© Rasmus Emil Gravesen

Vil du være med til at uddanne mineryddere?

Når en minerydders metaldetektor giver udslag, skal jorden undersøges med stor koncentration. En enkelt fejl kan koste livet. Støtter du vores arbejde, er du med til at sikre en grundig minerydder-uddannelse, som i sidste ende giver mad på bordet for verdens mest udsatte familier.

Hjælp nu

Det er smukt at se, hvordan de steder, vi har ryddet, bliver til landbrug, hvor der bliver dyrket majs, og der skyder huse op igen. Det er jeg stolt af. Vi fjerner deres trussel på livet.
Peter Chol Maduk, minerydder siden 2009

Peter Chol Maduk har ryddet miner i Sydsudan siden 2009. Han vurderer, at han i sin tid som minerydder, har fjernet over 500 miner, granater og bomber.

Minerydningsholdet oplever store forskelle på før og efter i de områder, de har ryddet for miner, granater og bomber. Siden januar 2023 har mineholdet været i landsbyen Pajok i det sydlige Sydsudan. Her har de ryddet 2,500 kvadratmeter jord om dagen.

”Vi sørger for, at folk kan dyrke grøntsager, hvor der før var minefelter. På den måde kan markeder også genåbne. Jeg håber på, at markedet i Pajok også snart genåbner efter vores minerydning. Så kan lokalsamfundet komme ovenpå igen. Og det gør mig glad at se,” siger den 37-årige minerydder Margaret Joseph Awate, som i syv år har været minerydder for Folkekirkens Nødhjælp.

Når et større område skal ryddes for miner eller ueksploderet ammunition, ryddes området først med minerydningsmaskinen Mini Mine Wolf. Maskinen pløjer jorden grundigt igennem ned til 21 centimeter. Bønderne vender derefter tilbage til en friskpløjet mark, hvor jorden er vendt godt og grundigt, så de kan gå direkte til at så deres afgrøder

© Rasmus Emil Gravesen
Twitter LinkedIn Facebook