For et år siden flygtede 37-årige Manal og hendes familie, da soldater klokken fire om morgenen angreb deres hjem i det sydlige Sudan. I august ankom de til en flygtningelejr, hvor de det seneste år har kæmpet mod sulten.
Jeg var så rædselsslagen, da jeg hørte soldaterne komme til vores hjem midt om natten. Jeg var mest bange for, hvordan vi skulle nå at få alle vores 12 børn med under flugten.Manal
Manal går rundt ved familiens hjem med sin datter på armen. Det er det nyeste medlem af familien, der tæller 12 børn, Manal og hendes mand.
Solen står højt på himlen, og temperaturen har allerede rundet 40 grader, selvom det stadig er formiddag. Landskabet er goldt, og hjem med hvide plastiktage er drysset ud over den tørre jord.
Vi flygtede til fods og vandrede i to dage før vi nåede hertil. Vi havde ingenting med os. Kun det tøj, vi havde på.Manal
Det er nu lidt over et år siden, at familien forlod deres hjem. På det tidspunkt var det ældste barn 20 år, mens deres yngste var blot fem måneder gammel.
Deres hjemby blev gennem flere måneder sønderbombet af den sudanesiske hær, inden familien valgte at flygte i al hast. I dag er byen ubeboelig, og overtaget af regeringshæren.
Da familien ankom til lejren, modtog de blandt andet lidt mad og en presenning til at bygge tag på deres midlertidige hjem. Da maden slap op, overlevede familien af blade fra Baobabtræet og den begrænsede hjælp, naboer kunne give dem.
Om situationen i Sudan
- Situationen i Sudan eskalerede i april 2023 på grund af voldelige sammenstød i hovedstaden Khartoum mellem sudanesiske hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).
- 10,2 millioner mennesker er tvunget på flugt.
- Knap 25 millioner mennesker i Sudan har brug for humanitær hjælp. Det er knap halvdelen af befolkningen.
- Mere end halvdelen af Sudans befolkning er lige nu ramt af akut sult. Senest er der udbrudt hungersnød i en flygtningelejr i det nordlige Darfur.
- Konflikten i Sudan har frataget millioner af sudanesiske børn muligheden for at tage en uddannelse. I dag går 19 millioner børn ikke i skole.
Familien har bygget deres hjem af træpinde og en plastikpresenning som tag.
”Da det var værst, inden bladene fra Boababtræerne kom frem, gik vi en hel uge uden noget at spise. Da vi for en måned siden modtog e-vouchers fra Folkekirkens Nødhjælp, hjalp det os meget. Jeg kunne købe mad og sko til os.”
Det sværeste er sulten – og kun sulten. Det værste ved at flygte er min bekymring for, hvordan mine børn skal overleve uden mad.Manal
Hjælpen, familien får fra organisationer, er desværre ikke nok. I løbet af knapt et år, har der i lejren kun været mad-uddelinger to gange med støtte fra internationale humanitære organisationer. For en måned siden modtog familien e-vouchers fra Folkekirkens Nødhjælp, hvor familier får mulighed for at købe de varer, de har mest brug for i udvalgte forretninger.
Men for en uge siden slap maden igen op, og siden har familien overlevet ved at spise blade. I deres hjemby levede de af et lille landbrug. Men her er jorden for tør til at dyrke afgrøder.
De venter på, at regnen kommer.
Behovet for humanitær hjælp i det sydlige Sudan er steget markant det seneste år samtidig med, at antallet af mennesker på flugt er fortsat med at stige siden krigen brød ud..
Tørken presser i forvejen sårbare lokalsamfund, der huser de mange tusinde mennesker på flugt fra krig i det sydlige Sudan.
De venter på regn, som burde være faldet for måneder siden og mangler nu også mad.
Situationen har skabt en ond spiral af sult, der får lokalsamfund til at bestride hinanden over brugen af landets ressourcer.
Tørken og flygtningekrisen har er over halvdelen af landets befolkning nu ramt af akut sult.
Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Sudan
Vi støtter selvhjælpsgrupper og lokale græsrodsbevægelser for at sikre, at hjælpen når helt derud, hvor mange humanitære internationale organisationer ikke har adgang. Støtten går blandt andet til:
- At vi og vores partnere kan levere mad, telte og hygiejnesæt til mennesker på flugt.
- Landbrugs- og klimaprojekter, der sikrer mad og skaber indkomst til de familier, der er hårdest ramt.
- Projekter, der skal sikre integration og mindske konfliktniveauet i områder med mange mennesker på flugt.
- Uddannelse og viden til børn og voksne om farerne ved miner og anden ueksploderet ammunition.
