De fleste husker nok den morgen, hvor nyheden om Ruslands invasion af Ukraine ryddede alle sendeflader. En ny krig i Europa var brudt ud. Det skulle blive den største på kontinentet siden Anden Verdenskrig. Og danskerne var omgående klar til at give en hjælpende hånd.
Vi giver her et overblik over, hvad danskernes hjælp er gået til i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps aktiviteter, og hvordan nødhjælpen i Ukraine har udviklet sig i takt med krigens gang og ukrainernes behov.
Danskerne har støttet Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine med 41,8 mio. kr.
Sammen for Ukraine
Støttekoncerten ’Sammen for Ukraine’, som blev sendt den 12. marts 2022, var endnu et udtryk for danskernes vilje til at støtte ukrainerne i en svær situation.
Folkekirkens Nødhjælp var en af de 11 organisationer, som blev støttet af donationerne fra koncerten. Indsamlingen bidrog med 16 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Ukraine.
Akut hjælp til flygtninge
Med det samme krigen i Ukraine brød ud, stod det klart for Folkekirkens Nødhjælp, at civilbefolkningen ville få brug for akut hjælp og beskyttelse. I de første uger stod flere millioner mennesker pludseligt uden et hjem – fordrevet af en krig, de aldrig havde forventet ville ramme dem.
Folkekirkens Nødhjælp var ikke selv til stede i Ukraine, da krigen brød ud, men det var vores samarbejdspartnere bl.a. gennem det globale netværk for humanitære organisationer ACT Alliance. Den store gavmildhed blandt den danske befolkning blev derfor øjeblikkeligt omsat til humanitær hjælp gennem de organisationer, som allerede var til stede i Ukraine.
Krigen begyndte knap tre uger, før Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling løb af stablen. Opbakningen til den ukrainske befolkning var enorm, og det kunne de mange frivillige indsamlingsledere, som arrangerer indsamlingsdagen rundt om i landet, også mærke.
Derfor besluttede Folkekirkens Nødhjælp hurtigt, at halvdelen af de indsamlede midler på dagen skulle øremærkes den humanitære indsats i Ukraine. Det fik rekordmange indsamlere på gaden, og det lykkedes at samle hele 17 mio. kroner ind, hvilket er det højeste beløb nogensinde.
Pengene blev brugt til, at internt fordrevne mennesker i Ukraine kunne få husly, mad og varme. Som 10-årige Anastasija, der oprindeligt kom fra Donetsk i Østukraine. Sammen med sin mor, søskende og hunden Mona fik de husly i en boksehal i den vestukrainske by Lviv. De fik måltider hver dag, et varmt sted at sove og sikkerhed.
Anastasijas historie er ikke enestående. I krigens første to år har vi hjulpet omtrent 588.722 ukrainere, bl.a. fordi danskerne reagerede så hurtigt på den humanitære krise, der udbrød.
I foråret 2022 krydsede først tusinder, så hundredtusinder og til sidst millioner af ukrainere grænsen til nabolandene på jagt efter sikkerhed. Endnu flere ukrainere lever som internt fordrevne.
Vinterhjælp
Krigens karakter ændrede sig hurtigt. Et russisk overraskelsesangreb i februar blev forvandlet til en regulær krig, da vinter blev til forår, og ukrainerne slog igen. Kyiv og Nordukraine blev sammen med områder som Mykolaiv i syd kæmpet tilbage på ukrainske hænder i løbet af foråret 2022.
I takt med udviklingen ændrede Folkekirkens Nødhjælps indsats sig også. I mellemtiden åbnede vi et fast kontor i Ukraine. I de befriede områder var der opstået et nyt behov: Hjælp til dem, som var blevet tilbage og nu boede i udbombede byer. Huse manglede vinduer, døre eller tag. Familier manglede mad, vand og varmt tøj. Der var brug for alt i arbejdet med at sikre ukrainernes overlevelse og velfærd.
Vinteren var endnu engang på vej med minusgrader og øgede angreb fra russisk side mod kritisk infrastruktur. Ukrainerne blev presset uden adgang til opvarmning, vand eller strøm.
Igen trådte danskerne til, da de så billederne af mennesker boende i udbombede huse med alt deres tøj på indendørs. I Folkekirkens Nødhjælp blev vinterhjælpen et nyt stort fokusområde. Blandt andet ’Giv en flyverdragt’ gav danskerne mulighed for at bidrage direkte til indsatsen for at sikre ukrainerne mod den barske vinter. Alene i vinteren 2022-2023 donerede danskerne 1,6 mio. kr. til det arbejde.
Flere hundrede dræbt af miner
I 2022 var Ukraine det land i verden med næstflest dræbte og sårede som følge af miner og ueksploderet ammunition med 608 dræbte, kun overgået af Syrien.
Minerydning
Som følge af de intense kampe i de nu befriede områder, skulle et betydeligt oprydningsarbejde iværksættes. De mange mennesker, som tog tilbage til deres hjem, blev mødt af et hjerteskærende syn. Landsbyer, forstæder, hele kvarterer lå øde hen i grå ruiner.
Mennesker havde mistet alt, og de stod nu tomhændede foran et stort genopbygningsarbejde. Hvad værre var, lå der stadig miner og ueksploderet ammunition i jorden omkring dem.
Med mere end 20 års erfaring i minerydning trådte Folkekirkens Nødhjælp til og påtog sig en del af den overvældende opgave at gøre Ukraine fri for miner.
27-ÅRIGE DIANA ARBEJDER SOM MINERYDDER BLOT 50 KM FRA FRONTLINJEN I UKRAINE.
HENDES STØRSTE ØNSKE ER AT GØRE EN FORSKEL FOR SIT LAND OG SIN BY.
Folkekirkens Nødhjælps “Mine Action”-hold af mineryddere arbejder ved at undersøge områder, hvor der er mistanke om, at der kan ligge ueksploderet ammunition – alt fra miner, granater til klyngebomber. Det arbejde er blevet støttet med 8,6 mio. kr. fra danske private donationer.
Det betyder, at Folkekirkens Nødhjælps specialister i Mykolaiv har undersøgt 1,1 mio. kvm for miner og andet ueksploderet ammunition på blot seks måneder. Det svarer til over 150 fodboldbaner.
Hvis der findes direkte eller indirekte beviser på fare, bliver koordinater på området, eller på den enkeltstående genstand, overleveret til de ukrainske myndigheder, som har ansvaret for at bortsprænge eller fjerne dem på sikker vis.
Børn lærer at undgå miner
Folkekirkens Nødhjælp har en oplysningsindsats i Mykolaiv. Siden august 2023 har over 3,000 mennesker i den sydukrainske by Mykolaiv modtaget undervisning i genkendelse af og korrekt adfærd over for sprængfarlige efterladenskaber. Undervisningen er særligt målrettet børn.
Den ukrainske TV-station TRK MART stillede skarpt på den indsats i et nyhedsindslag fra januar 2024. Folkekirkens Nødhjælps medarbejder, Daryna Usenko, underviser i sikker adfærd omkring miner og ueksploderet ammunition, og fortæller om, hvorfor det netop er smart at holde den slags undervisning i Mykolaivs zoologiske have.
Genopbygning og livsreddende hjælp
Krigen fortsætter nu på sit tredje år. Udmattelse og stilstand er blevet nye begreber, der flittigt anvendes om krigen i Ukraine. Men i kulissen bag krigens voldsomme kampe foregår et omfattende genopbygningsarbejde, som Folkekirkens Nødhjælp deltager aktivt i.
Minerydningsindsatsen fortsætter ufortrødent med fokus på at gøre den sydukrainske by Mykolaiv fri for miner. Flere indsatser er også kommet til for at genopbygge Ukraine. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at reparere kritisk infrastruktur ved f.eks. at installere vandrør og donere generatorer til bl.a. skoler, børnehaver, sundhedsklinikker.
Efter to års krig er det tydeligt, at det mentale helbred for mange ukrainske familier og særligt børn har taget skade. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp et hold af specialister, som beskæftiger sig med mental sundhed og psykosocial støtte i Ukraine.
I en konflikt er den psykosociale støtte en helt central del af at kunne komme videre – og i mange tilfælde kan støtten være livsreddende.
Op til 800 pakker med nødhjælp og tegneredskaber til børnefamilier bliver sendt afsted hver uge fra den ukrainske organisation Dobrodiy Clubs lager i Kyiv. Med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp kommer pakkerne ud til familier, som bor ved frontlinjen.
Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine foregår i et meget stærkt samspil med ukrainske velgørenheds- og nødhjælpsorganisationer. Samarbejdet styrker de ukrainske organisationer med at tilpasse deres arbejde til den nye virkelighed, hvor krigen sætter sit præg i næsten alle hverdagens aspekter.
Vi hjælper altså ikke kun ofrene for krigene, men vi styrker også Ukraines egen humanitære infrastruktur. Alt dette arbejde fortsætter vores medarbejdere med at udføre hver eneste dag. Og det arbejde er du som dansker med til at støtte.
