44-årige Kalamo Masungane er blind, men gør hvad han kan for at skabe håb om en bedre fremtid for sin familie. Siden februar har han boet i en flygtningelejr med sin mor, sin kone og deres tre teenagebørn. Deres største ønske er, at børnene kan komme tilbage i skole.
På trods af mange udfordringer gør Kalamo og hans familie alt for at klare sig selv. Kalamo mistede sit syn i 2015 på grund af sygdom, da han ikke havde råd til en øjenoperation. I februar 2023 flygtede familien fra deres hjemby Sake under voldsomme kampe og bombardementer.
Kampene foregik få hundrede meter fra familiens hjem, og de blev beskudt fra bjergene. Kalamos’ niece, 8-årige Amane, blev ramt og døde, inden familien nåede at komme væk.
En bombe ramte ned få meter fra vores hus. Vi lagde os ned på gulvet. Alle flygtede den dag på grund af kampene. Det var svært at komme afsted, når så mange mennesker flygter for deres liv på samme tid.Kalamo
Ekstra sårbar med handicap
Fordi jeg er blind, er min kone nødt til at hente brænde i skoven. Det er ekstremt farligt, fordi især kvinder risikerer at blive voldtaget af soldater, som gemmer sig i skoven.Kalamo
De kom til flygtningelejren i det nordlige Kivu, og Folkekirkens Nødhjælp hjalp dem blandt andet med husly og anden katastrofehjælp. Familien har også modtaget en mobiltelefon, der gives til særligt sårbare mennesker, som mennesker med et handicap.
I juli måned modtog familien 270 amerikanske dollars i hjælp gennem Folkekirkens Nødhjælp. For pengene er de lykkedes med en lille forretning, hvor de sælger mad og frugt. Kalamo håber, at han kan bruge de sidste af pengene på at opstarte en ny forretning, hvor han sælger sand.
Vil bare gerne hjem
Selvom familien nu er i en flygtningelejr, er de langt fra i sikkerhed. I april ramte en bombe midt i lejren og tæt på familiens hjem. 15 mennesker blev dræbt og 38 alvorligt såret.
To af familiens tre børn, Gloria på 15 år og Jescar på 13, var heldige at overleve. De var ved at hente vand, da bomben ramte i nærheden af vandposten. Jescar fortæller, at de så mange mennesker dø den dag.
Vi vidste allerede, hvordan en bombe lyder. Vi har hørt lydenGloria
før. Nu forstår jeg, hvordan bomber virker. Hvis den finder dig, dræber den dig.
Alle mine børn er født under krigen. Det er alt, de kender til. Vi hører krigen hele tiden.Kalamo
Kalamo siger, at én af hans største bekymringer er, at børnene ikke kan gå i skole. Jescar drømmer om at arbejde med velgørenhed og Gloria om at blive forretningskvinde. Hele familien ønsker at tage hjem til Sake og leve deres liv, som det plejede at være.
Børnene gik i skole hjemme i Sake. Gloria savner skolen meget og taler ofte om de “gode gamle dage” med sine venner, der også er flygtet til lejren.
Hun fortæller, at hun nu for det meste sidder derhjemme. Gør rent i huset og henter vand med sin lillebror. Der kan gå lang tid med de daglige ture til vandposten, der deles med mange fra lejren.
En mistede sit hoved, en anden sit ben. Der var legemsdele over det hele, og folk skreg. Her kan der ske hvad som helst, når som helst. Jeg beder til, at Gud vil hjælpe mig med at gøre min skole færdig, og gøre mig i stand til at hjælpe andre mennesker.Jescar
