Sydsudan: Borgerkrig og klimakrise har skabt et af verdens fattigste lande

Sydsudan er rig på dyreliv, urørte grønne landskaber og en mangfoldig kultur, der strækker sig mange årtusinder tilbage. Landet er i dag plaget af konsekvenser efter kolonitiden, gentagne borgerkrige, fattigdom og nu også af klimakatastrofer.

Sydsudan er verdens yngste land med en af verdens yngste befolkninger. Over halvtreds procent af befolkningen er yngre end 20 år. Det er et land, som i mange århundreder har forbløffet besøgende med dets naturskønhed. Fra det nordøstlige hjørne via store marsklandskaber og til bjergene i den sydlige del af landet, løber Nilen.

Desværre er landet i dag kendt af helt andre årsager, efter borgerkrige og konflikter har hærget landet i årtier.

Sydsudan er i bunden af de fleste opgørelser over landes udvikling. Blandt andet ligger Sydsudan nederst på FN’s Menneskelig Udviklingsindeks, som måler et lands fremskridt baseret på forventet levetid, uddannelse og levestandard.

Samtidig er den gennemsnitlige indkomst i Sydsudan 3.300 kr., og dermed er det et af verdens fattigste lande. Børnedødeligheden er også blandt de højeste i verden. Ifølge Læger uden Grænser, dør 99 ud af 1.000 børn, før de fylder fem år. Til sammenligning dør fire ud af 1.000 børn i Danmark, før de fylder fem.

For at forstå udfordringerne i Sydsudan, er det vigtigt at tage et kig på landets historie.

Krig med Sudan

Før Sydsudan blev endeligt uafhængigt i 2011, har landet indgået i både det britiske, egyptiske og det sudanesiske styre.

Sudan, der før 2011 bestod af både Sydsudan og Sudan, var Afrikas største land. Landet blev styret af et kondominat mellem Egypten og Storbritannien frem til Sudans uafhængighed i 1956. Sydsudan var stadig ikke sit eget land, men hørte nu ind under et styre i hovedstaden Khartoum.

Forskellene mellem det nordlige Sudan, som primært er arabisktalende og mere veludviklet, og det sydlige Sudan (det nuværende Sydsudan), der har engelsk som lingua franca, var allerede dengang store.

Det var tydeligt for befolkningen i den sydlige del af Sudan, at magten var centreret i den nordlige del af landet. Arabisk blev Sudans officielle sprog på trods af, at de færreste i syd talte arabisk. Frygten for nordens dominans udviklede sig til en blodig borgerkrig som varede i 16 år fra 1955 til 1972.

Fredsaftalen, som blev underskrevet efter den første borgerkrig, varede ikke længe, og der udbrød igen borgerkrig knap 10 år efter i 1983. Denne gang gik der 21 år, og da krigen formelt sluttede i 2005, havde den kostet over to millioner mennesker livet ifølge FN.

Borgerkrigens afslutning kom med en fredsaftale kaldet Naivasha aftalen, underskrevet i Kenya. Aftalen blev indgået mellem repræsentanter for den muslimske, sudanske regering og kristne oprørere fra Det Sudanske Folks Befrielseshær (SPLA).

Selvom krigen havde medført store tab som følge af kamphandlinger, var det sult og sygdomme, som kostede flest liv under borgerkrigen. Sydsudanesere håbede nu, at de kunne ånde lettet op med udsigt til fred, på trods af landets forfatning efter to årtiers krig.

Uafhængighed og borgerkrig

Midt i denne tumultariske historie, præget af kolonitidens byrde og gentagne borgerkrige, har Sydsudan også oplevet øjeblikke af håb og optimisme.

Som del af fredsaftalen fra 2005, skulle der afholdes en folkeafstemning i Sydsudan, hvor borgerne selv skulle tage stilling til, om de ville løsrive sig fra Sudan. Ifølge optællingerne stemte 99 procent for selvstændighed.

I 2011 kom Sydsudan derfor på alles læber som verdens yngste nation. Uafhængigheden skabte håb om en ny æra med stabilitet og udvikling blandt befolkningen, der længe havde kæmpet for anerkendelse og rettigheder.

Desværre viste vejen til varig fred sig at være fyldt med komplekse problemer. Politiske uoverensstemmelser truede den nyvundne uafhængighed og satte drømmen om et blomstrende Sydsudan på prøve.

Den samme gruppe, som før havde kæmpet sammen for uafhængighed fra Sudan, blev splittet i fraktioner, som bekrigede hinanden. Sydsudans første præsident, Salvar Kiir, beskyldte vicepræsident, Riek Machar, for at planlægge et statskup, hvilket startede en konflikt mellem regeringsstyrkerne.

De etniske spændinger mellem i alt 64 stammer skabte også et politisk magtspil og landet blev kastet ud i en ny borgerkrig, som varede fra 2013 til 2016.

Krigens eftervirkninger fortsætter med at præge Sydsudan, især gennem en høj grad af politisk ustabilitet, fordi de tidligere stridende parter kæmper for at etablere en fælles statsadministration.

Siden 2020 er implementeringen af fredsaftalen gået i stå, da parterne ikke kan enes om magtdelingen. Det har bidraget til stigende vold og landets værste fødevaresikkerhedskrise siden uafhængigheden.

9 ud af 11 millioner sydsudanesiske borgere har behov for humanitær hjælp. Siden uafhængigheden har stigende klimaforandringer kun forværret de humanitære behov.

I dag – over et årti efter uafhængigheden – lider Sydsudan stadig under sårbarhed, økonomisk stagnation og ustabilitet, der forværres af fattigdom, konflikt og eksterne chok.

Samtidig oplever Sydsudan også en flygtningekrise, da over 500.000 mennesker er flygtet fra krigen i Sudan mod Sydsudan. Situation har sat yderligere pres på et land, der akut mangler mad, rent vand og sundhedspleje.

Men selvom Sydsudan står over for udfordringer, oplever man stadig håb og optimisme blandt befolkningen. Lokale initiativer og civilsamfundsgrupper skaber forandring på græsrodsniveau og bygger broer mellem samfundsgrupper.

Minerydning skaber landbrug

Landet, der strækker sig fra det nordøstlige hjørne gennem store marsklandskaber til de majestætiske bjerge i syd, er hjemsted for en rig og mangfoldig natur. Nilen løber gennem landskabet, og den frodige jord og det gunstige klima udgør en ideel kombination for landbrugsaktiviteter.

Desværre har Sydsudans blodige historie forhindret udvikling af landbruget. Miner, granater og andet ueksploderet ammunition ligger stadig i jorden og truer både mennesker og dyreliv. Det anslås, at 21.564.787 kvm jord i Sydsudan indeholder miner og anden ueksploderet ammunition. Det svarer til halvdelen af Danmark.

Derfor har organisationer som Folkekirkens Nødhjælp involveret sig aktivt i at gøre jorden sikker. Minerydning har udover at styrke befolkningens sikkerhed og mulighed for at vende hjem, vist sig at være en katalysator for genopbygningen af landbrugssektoren.

Den rige jordbrugsjord, der frigøres fra miner, er blevet en kilde til bæredygtig fødevareproduktion og økonomisk vækst.

Bønder som Margaret og Rose i Sydsudan ser nu optimistisk på fremtiden, efter deres jord er blevet helt ryddet for miner. De er begyndt at dyrker og høste deres afgrøder igen. Denne udvikling styrker økonomien, men har også en direkte indvirkning på befolkningens livskvalitet ved at sikre bedre adgang til ernæring og sundhed.

Sydsudans vej mod en blomstrende fremtid er stadig udfordrende, men med hvert afmineret område og hver høstet afgrøde er nationen et skridt nærmere etableringen af en stabil og bæredygtig samfundsstruktur.

Klimakatastrofer rammer med større kraft

Samtidig med, at Sydsudan forsøger at overvinde interne udfordringer, står landet over for tiltagende påvirkninger fra den globale klimakrise.

På trods af at Sydsudan er et af de lande, som udleder færrest drivhusgasser, mærkes konsekvenserne af ekstreme vejrforhold i høj grad både på landets landbrug, vandforsyning og infrastruktur. Således er Sydsudan et af de lande i verden, der er hårdest ramt af klimaforandringer.

Den stigende hyppighed af tørke og oversvømmelser skaber en akut udfordring for fødevareproduktionen og en strøm af flygtninge, der søger ly og beskyttelse i andre dele af landet eller i nabolande.

Ifølge UNICEF er omkring en million mennesker blevet ramt af oversvømmelser hvert år i Sydsudan siden 2020. Værst var det dog i oktober 2022, hvor FN’s Flygtningekommission meddelte, at to-tredjedele af Sydsudan stod under vand.

I samme periode har landet også været hårdt plaget af en omfattende tørke, der har berørt hele den østafrikanske region.

Den aktuelle tørke, som Sydsudan og dets nabolande står overfor, er den mest alvorlige i 40 år. Klimakrisens tiltagende katastrofale konsekvenser synes kun at forstørre og forværre de eksisterende problemer.

Folkekirkens Nødhjælp har målrettet sin indsats i Sydsudan til at imødekomme de store udfordringer, som klimakatastrofer og flygtningekrisen fra Sudan har skabt. Det gælder især at tage hånd om de mange tusinde mennesker, som er på flugt fra krig, oversvømmelser og tørke.