Det har været en ekstremt intensiv, følelsesladet og stresset periode. Vi har frygtet for vores kolleger og været bekymret over, hvordan omverdenen har talt om det, der foregår i Gaza. Men vi har også glædet os over den rolle, Folkekirkens Nødhjælp har spillet.
Sådan siger Mads Frilander, da han tænker tilbage på de sidste måneder af 2023. Han arbejder normalt på landekontoret i Jerusalem, men rejste i efteråret med sin familie til Amman i Jordan. Her fortæller han, hvordan han og lokale medarbejdere i Gaza har arbejdet under de svære omstændigheder.
Arbejder på højtryk for at skaffe basal nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælps to lokale medarbejdere i Gaza blev ligesom mere en 80 % af civilbefolkningen fordrevet fra nord til syd. De flygtede til en FN-skole, som hurtigt blev til en lejr. Alligevel formåede de at mobilisere frivillige og uddele nødhjælp til tusinder sammen med landekontoret, FN og lokale partnere.
Mens det stadig var muligt, købte de varer fra lokale købmænd. Senere hentede de dem i lagerhaller. I begyndelsen kom der ingen nødhjælp ind udefra, men også efter, der blev åbnet en smule op for adgangen, har det på ingen måde stået mål med krisens omfang.
”Magtesløsheden er overvældende, så det har været vigtigt, at vores kolleger i Gaza kunne gøre noget helt konkret. Der er tale om grundlæggende nødhjælp, og det har der ikke været mange andre, der har kunnet give. Det har også givet os en følelse af mening og en smule kontrol over en situation, som vi ellers ikke har nogen kontrol over,” fortæller Mads Frilander.
Magtesløsheden er overvældende, så det har været vigtigt, at vores kolleger i Gaza kunne gøre noget helt konkret.Mads Frilander
Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina
Folkekirkens Nødhjælp har været engageret i Palæstina siden 1954. I 2008 åbnede vi kontor, hvor vi har arbejdet med både kortsigtet humanitær nødhjælp og langsigtede projekter.
Svært at forestille sig, hvordan Gaza kommer til at se ud
Folkekirkens Nødhjælp har været til stede i Palæstina i flere årtier, hvor vi har et fælles program med norske Kirkens Nødhjelp og samarbejder med palæstinensiske og israelske civilsamfundsorganisationer.
I Gaza bestod indsatsen blandt andet af kurser i entreprenørskab til kvinder. Men efter 7. oktober, måtte udviklingsprojekterne i Gaza sættes på pause, og her tre måneder senere er en stor del af Gaza i ruiner:
”Det er svært at forestille sig, hvordan Gaza kommer til at se ud. Men jeg tror ikke, situationen kommer til at ligne den, vi har haft før,” siger Mads Frilander, som har været landedirektør i Palæstina i fire år.
27.000 varme måltider
Igennem vinteren lykkedes det vores to medarbejdere i Gaza at skaffe blandt andet feta, kiks og dåsetun, og siden er der i samarbejde med vores partner blevet uddelt ca. 27.000 varme måltider samt fødevarepakker med tørvarer som mel, linser, bønner, ris og pasta.
Læs også: Når katastrofer rammer, rykker vi ud med akut nødhjælp
Skal være klar til langsigtet hjælp
Hver dag siden oktober har Mads Frilander og hans kolleger altså arbejdet fra time til time; Hvordan skaffer man basal nødhjælp som mad, vand og tæpper under de ekstreme omstændigheder, der hele tiden forandrer sig?
”Samtidig forbereder vi os på at kunne gøre meget mere for flere senere hen, selvom vi ikke ved, hvornår det bliver muligt. Men når det en gang kan lade sig gøre, skal vi være klar,” siger Frilander.
Krisen har blandt andet gjort det meget sværere for civilsamfundsaktører, og det er en udfordring, når udviklingsprojekterne skal genetableres:
”Vi kommer til at bruge kræfter på at støtte civilsamfundsorganisationer, både kirkelige og sekulære, så de kan fortsætte deres arbejde,” siger Mads Frilander.
Samtidig forbereder vi os på at gøre meget mere for flere senere, selvom vi ikke ved, hvornår det bliver muligt.Mads Frilander
