28-årige Shirene Yaseen ville være lærer og var tæt på at realisere sin iværksætterdrøm, da krigen i Gaza brød ud. Nu er hun – ligesom 75 procent af Gazas befolkning – drevet på flugt.
”Her er vand, men det er svært at få adgang til. Vi skal gå langt for at finde et sted, vi kan fylde vores vanddunke.”
Sådan skriver 28-årige Shirene Yaseen i en besked fra sin mobiltelefon på en ustabil forbindelse fra sit telt i Rafah.
Shirene bor i en teltlejr med sin familie og er afhængig af den akutte nødhjælp, som organisationer som FN og Folkekirkens Nødhjælp hver dag kæmper for at få frem.
Adgangen til vand er ingen selvfølge for Shirene, der har været på flugt med sin familie siden krigen brød ud den 7. oktober. Hun vedhæfter et foto af de store hvide og gule plastikdunke, som hun og hendes familie henter vand i.
”Vi har drukket meget vand, som ikke er sikkert at drikke”, skriver den unge kvinde, der også har oplevet dage, hvor hun slet intet fik at drikke.
Folkekirkens Nødhjælp betegner situationen i Gaza som den største humanitære krise lige nu. Og det er ikke kun adgangen til vand, der udfordrer mennesker som Shirene.
Shirene og hendes familie henter vand i store plastikdunke.
Mange børn lider af underernæring, og en fjerdedel af befolkningen står over for akut hungersnød.
”Vi modtager mad to gange om ugen. Det er ikke nok, men det er bedre end ingenting,” skriver Shirene, hvis familie efter deres ankomst til teltlejren i Rafah har fået adgang til basal nødhjælp. Det er blandt andet dåsemad, som bliver delt ud på en lokal FN-skole.
”De varer, der plejede at være i butikkerne, er væk. Og priserne på de fødevarer, der er tilbage, er firedoblet,” skriver Shirene. Flere af de produkter, der kommer ind i Gaza som nødhjælp, bliver solgt til overpris. Det gælder ikke kun madvarer. Den billigste pakke bleer, Shirene har set, koster nu 100 shekels – næsten 200 danske kroner.
Mangler bleer og hygiejnebind
”I dag mindede min mor mig om, at vi ikke har nok bleer til min niece,” skriver Shirene, der er flygtet sammen med sin mor, sine søstre og deres familier. De yngste børn i teltet er fire og otte måneder gamle, og de har i de seneste måneder haft udslæt og lidt af mavepine og feber.
Før familien ankom til Rafah søgte de tilflugt for bombardementer flere forskellige steder. Blandt andet på et lokalt hospital, hvor de mindste sov på gulvet.
”Jeg ser, hvor svært det er for mine gifte søstre, der har børn. Selv om det næsten er umuligt for dem i denne her svære situation, så kæmper de for at lindre børnene – og for at sikre, at deres basale behov bliver mødt,” skriver Shirene, der som kvinde oplever en anden meget konkret udfordring: Manglen på hygiejnebind.
I slutningen af november måned forsvandt de sidste pakker med bind fra hylderne på markedet, husker Shirene.
”I stedet for at skifte bind hver sjette time, så måtte jeg gå med det i ti timer – fordi jeg ikke havde bind nok,” skriver Shirene, der fik hjælp af en veninde, der også var flygtet fra det nordlige Gaza.
”Lige før vi ankom til Rafah, var der en veninde, der skrev til mig, at hun havde et par pakker, jeg kunne få.” Pakkerne deler Shirene med de andre seks kvinder i familien.
Iværksætterspire
I september måned var Shirene på en uddannelsesrejse i Tyskland.
Jeg mødte mange inspirerende kvinder, og jeg vendte tilbage til Gaza by fuld af motivation til at lancere min startup-virksomhed Arabic Mate.
For blot få måneder siden – før Shirene brugte hele dage på at skaffe bind, bleer og vand til sig selv og sin familie – drømte hun store drømme om fremtiden.
I flere år har hun arbejdet på at lancere en digital platform, hvor mennesker i hele verden kan lære arabisk af lokale lærere i Gaza.
Gennem en lokal kvindeorganisation, som Folkekirkens Nødhjælp har støttet, er Shirene og andre palæstinensiske kvinder blevet undervist i digitalt entreprenørskab.
Men krigen har sat projektet, der skulle mindske arbejdsløshed blandt kvinder i Gaza, på pause. Det samme er sket med de andre udviklingsprojekter, som Folkekirkens Nødhjælp gennem årtier har støttet i Palæstina. Hver dag fokuserer Folkekirkens Nødhjælp nu i stedet på at give mennesker som Shirene adgang til de mest basale fornødenheder.
”Jeg har knoklet for at lancere min virksomhed. Men omstændighederne har gjort det ekstremt svært at forfølge mine iværksætterdrømme,” skriver Shirene.
Shirene Yaseen drømmer stadig om, at hun en dag kan leve af at undervise online i arabisk.
”Vi tog intet med os. Kun det tøj, vi havde på,” skriver hun om den dag i oktober – få dage efter krigen var brudt ud, hvor hun og familien forlod deres hus i Gaza by.
I teltet forsøger Shirene somme tider at underholde sine nevøer og niecer ved at kigge på billeder på mobiltelefonen:
”Børnene konkurrerer om, hvem der kan sidde mest tæt på mig og på telefonen. Så ser vi på fotografierne fra før krigen brød ud, og vi prøver at huske vores hus og vores minder derfra,” skriver hun om sit hjem i Gaza by, som hun har fået fortalt, er blevet ødelagt af bombardementer.
Hver dag vågner vi op med et håb om, at det her mareridt vil stoppe.
Shirenes niece Aysel leger med sin lille fætter Yasin.
Folkekirkens Nødhjælps kommunikationsmedarbejdere har ikke adgang til det område, hvor Shirene Yaseen opholder sig med sin familie. Det er derfor udelukkende muligt at dokumentere detaljerne i hendes beskrivelser gennem de fotos og videoer, hun sender.
