© Zinyange Auntony

Mad nok til alle

Høstindsamling 2024

”Herre, din jord bærer mad nok til alle,
tak for den del, som du vil, vi skal ha’.” (Vidar Kristensen, 1972.)

Der er noget fint ved at synge bordvers inden tallerknerne fyldes og takke for den mad, der bliver serveret.          

I 5. mosebog kap. 24, 20 står, at den, der høster, ikke skal tage det hele selv, men lade noget blive tilbage til den fattige, enken og den faderløse. På den måde kan selv den, der ikke har mulighed for at høste, få glæde af Guds gode gaver. At dele er en måde at sige tak for det, man selv har fået givet. For der er mad nok til alle.

Mad nok til alle

Vi lever i en urolig verden. Klimaforandringer og konflikter betyder, at mere end 800 millioner mennesker sulter på verdensplan. Samtidigt ender 1/3 af alt mad i verden i skraldespanden. Den mad der går til spilde kunne mætte alle dem, der må gå sultne i seng – hele to en halv gange.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder både for at stoppe sult og mindske madspild. I nogle af verdens fattigste lande støtter vi udviklingen af klimarobuste afgrøder, som mætter godt og kan sælges på det lokale marked. I Danmark opfodrer vi til at bekæmpe spild af mad, for der er mad nok til at alle kan rejse sig mætte fra bordet.

Høstindsamling

Mad nok til alle

At samle ind og dele ud

Høstgudstjenester fejres i kirker verden over. Familier, børn og unge samles og takker for Guds gaver. Ingen kan tage høsten for givet, men samtidig er den netop det: Givet. Folkekirkens Nødhjælp samler i høsttiden ind til de mennesker, der ikke har mulighed for selv at høste.

Tak, fordi I vil dele årets høst med verdens fattigste mennesker ved at bidrage til høstkollekten.

For der er mad nok til alle. 

Om høstindsamlingen

Det er en fast tradition, at der i eftersommeren samles ind til Folkekirkens Nødhjælp. Det sker i kirker i hele landet, ved høstfester, og mange mennesker giver en donation, som et udtryk for taknemmelighed over at leve i et land, hvor marker og haver bugner af frugt og korn – og alle kan spise sig mætte hver dag. 


Giv et bidrag

Giv et bidrag som kirke eller sogn


Indbetaling til høstindsamlingen

  • Netbank/Giro:  Reg.: 4183 Konto: 605 2800 Mrk: Høstindsamling
  • MobilePay: 64 64 64
  • SMS HØST til 1911 og giv 100 kr.

Du giver. Mening.


Materialer og inspiration

Mere om Høstindsamlingen


Mennesker samlet omkring et dækket bord til fællesspisning

Fællesspisning mod madspild

Vær med som arrangør af en fællesspisning. Vi tilbyder materialer til konfirmander, unge og voksne og et konkret koncept til ’Fællesspisning mod madspild’.

Tilmeld jer
TagDel Karavane Konfirmander Sogneindsamling Fotograf Kira Petersen © Kira Petersen

Vær med i sogneindsamlingen

Skal din kirke være med i sogneindsamlingen 2025?

Læs mere


Kontakt

Konsulent for folkelige og kirkelige relationer
Sarah Krøger Ziethen

Andre indsamlinger