INTERVIEW: Den tidligere vejrvært Jesper Theilgaard har kastet sig helhjertet ind i klimakampen. Han fornemmer, at situationens alvor nu endelig er ved at gå op for danskerne – færre snorker og flere lytter.
I januar 2018 holdt Jesper Theilgaard sin sidste vejrudsigt på DR. Siden har han helliget sig klimakampen som selvstændig og driver hjemmesiden klimaformidling.dk, hvor han oplyser om klimaforandringernes konsekvenser og forsøger at vække danskerne til handling.
Det går faktisk meget godt, synes han. Det fortæller han til Folkekirkens Nødhjælps udsendte journalist, Jesper Olsen, der i 2019 skrev dette interview med den dedikerede vejrekspert.
Når Jesper Theilgaard holder foredrag på gymnasier og universiteter, er der færre, der snorker, og flere, der lytter. Han oplever i det hele taget, at mange danskere har ’fattet den’ i løbet af de seneste år.
”Jeg kan jo være frisk og sige, at det er, fordi jeg skrev en tale til de unge på min hjemmeside lige dér, hvor det brød løs. Jeg skrev, at jeg ville have et oprør fra de unge, som skulle op af stolen og stille krav. Jeg tror, de unge har været frustrerede over, at der ikke skete noget. Det er deres fremtid, det handler om, så jeg kan godt forstå, at de råber op nu,” fortæller han.
Men hvorfor først nu?
”Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg tror i høj grad, det handler om, at vi lever i en tryg verden med økonomisk fremgang, lav arbejdsløshed og gode uddannelser. Overordnet set har vi det jo fantastisk her i vores lille verden. Den tryghed er blevet udfordret af en amerikansk præsident og en populistisk højredrejning i Europa, som jeg tror, at mange unge er blevet skræmt af. Og klimaet er bare en del af risikoporteføljen foran dem.”
En dyster vejrudsigt
Spørger man meteorologen, hvilken fremtid vi går i møde, hvis vi ikke gør noget/nok, giver han en temmelig dyster vejrudsigt, hvor højere temperaturer fører til større afsmeltning, som fører til højere havniveau, som fører til kraftigere storme.
Den konsekvens, som bekymrer Jesper Theilgaard mest, er tørke, som særligt Afrika er udsat for. Når regnen udebliver, udtørrer markerne, så befolkningen må forlade deres hjem for at få mad og drikke. Ifølge Verdensbanken vil over 140 millioner mennesker blive fordrevet fra deres hjem på grund af klimaforandringer inden 2050.
”Det er en frygtelig potentiel risiko med den slags flygtningestrømme. Det er jo ikke, fordi folk gerne vil flygte. Selvfølgelig vil de hellere bo dér, hvor de bor, og hvor deres kultur er,” siger den tidligere vejrvært.
Men egentlig bryder han sig ikke om den slags dommedagsprofetier. Han vil hellere hæfte sig ved forrige års rapport fra FN’s klimapanel IPCC, som ganske vist ikke just var opmuntrende læsning, men som ikke mindst fastslog, at det ikke er for sent at bremse den globale opvarmning.
For mange lig på bordet
I IPCC-rapporten gav 91 forskere deres bud på, hvad forskellen ville være på en opvarmning på 1,5 grader og 2 grader. Tallene var ikke tilfældigt valgt. Da verdens ledere i 2015 indgik en historisk klimaaftale i Paris, handlede den netop om at begrænse opvarmningen til højst 2 grader – og helst 1,5.
Rapportens resultater var slående. Ved 2 graders opvarmning vil havniveauet stige mere, flere dyr, insekter og planter vil dø, og vi vil miste næsten alle Jordens koralrev.
Det positive spin på rapporten var, at vi stadig kan undgå et sådant skrækscenario. Men det vil kræve politisk vilje, radikale tiltag og massive investeringer nærmest uden fortilfælde, og det kan ikke gå hurtigt nok. Og Jesper Theilgaard er bekymret over tempoet.
”Jeg er bange for, at vores beslutningstagere og medborgere ikke når at tage det ind, før der er for mange lig på bordet. Jeg tror på, at fornuften sejrer til sidst, men vi har ikke lang tid. På det seneste COP-møde i Polen blev det igen klart, at USA har en præsident, som simpelthen ikke tror på det her. Det er mig en gåde, at der stadig er nogen, som bare ikke vil tro det. Jeg slås med nogen af dem på Facebook en gang imellem, og jeg er rystet over de alternative forklaringer, de kan komme op med.”
Ren og skær populisme
Jesper Theilgaard tror sådan set, at de fleste danskere er klar til at ændre vaner og gøre deres. Bare i løbet af de sidste par år har rigtig mange – ligesom Theilgaard selv i øvrigt – skåret ned på oksekødet og indført kødfrie dage. Vi har blot brug for et venligt skub, siger Theilgaard.
Jeg har sagt mange gange til politikerne. Folk vil gerne, men de skal hjælpes på vej.
Men borgerne får ikke den nødvendige hjælp af politikerne, mener han. Alt for ofte er det for besværligt, for stort et offer, at træffe det klimavenlige valg. Han nævner et eksempel fra sit eget liv:
”Da jeg skulle til konference i Paris sidste år, undersøgte jeg, om jeg kunne tage toget. Jeg tager ofte offentlig transport og elsker at køre med tog. Men jeg tror, jeg skulle skifte fire gange for at komme til Paris. EU burde sætte sig ned og sige: Lad os lave et jernbanenet, som binder Europa bedre sammen. Jeg fatter ikke, at det ikke er sket endnu.”
Hvorfor sker der ikke mere fra politisk side?
”Det er ren og skær populisme. Man får ikke credit eller stemmer af at forsøge at løse et problem, som først – måske – bliver løst om mange, mange år. Det er den indbyggede risiko i demokratiet. Hvor godt demokratiet end er, så er der nogle faldgruber, hvis politikerne ikke er voksne nok. Jeg savner nogle rigtige statsmænd m/k, som tør tage nogle beslutninger og holde fast, fordi det er det, de tror på, og så må vælgerne stemme, som de vil.”
Stolene vakler
Når Jesper Theilgaard er ude for at holde foredrag, bruger han ofte et sprogligt billede af en akrobat, der balancerer på en stabel stole. Hvis vi skubber lidt til en af stolene, begynder hele stablen at vakle, men akrobaten kan stadig nå at genvinde balancen. Men hvis skubbet bliver for stort, styrter hele stablen sammen.
”Det er det, vi gør med klimaet i øjeblikket,” siger Jesper Theilgaard. ”Vi skubber lidt, det vibrerer og vakler. Vores hovedopgave nu er at genskabe balancen, inden det hele kæntrer. For kæntrer det, kommer dominoeffekterne. Naturen er en sammenhæng, og skubber man ét sted, giver det en konsekvens et andet sted.”
Hvis vi skal genskabe naturens balance, må vi indstille os på at leve anderledes. Men ikke nødvendigvis dårligere, understreger Jesper Theilgaard.
”Jeg siger nogle gange til folk: Tænk på jeres bedsteforældre. Hvordan levede de? De fleste havde et godt liv, men det var ikke et materielt liv. Det var et liv, hvor det at få en oksebøf virkelig var en luksus. Det var et liv med andre værdier. Der var en værdi i at læse en god bog eller i at læse avisen og holde sig orienteret. Hvad gør vi i dag? Vi flader ud på sofaen og ser Netflix,” siger Jesper Theilgaard.
”Jeg ved godt, at det er meget stereotypt. Men man kan godt se ind i sit eget liv og spørge, om vi behøver at leve præcis, som vi gør. Vanens og magelighedens magt er jo stor. De fleste bilture er under fem kilometer, og det kan man jo sagtens cykle. Og behøver man at flyve til Thailand eller Langbortistan, eller kunne man nøjes med Danmark, Tyskland eller Frankrig? Eller måske tage elbilen?,” siger den garvede meterolog, der netop selv har haft særligt fokus på at anskaffe sig en elbil.
Interviewet blev oprindeligt bragt i Folkekirkens Nødhjælps magasin i februar 2019. Den er skrevet af Jesper Olsen. Artiklen er blevet opdateret september 2021.
