Projektet kort fortalt
I Folkekirkens Nødhjælp har vi besluttet, at vi gerne vil tage klimaansvar for vores 100 års virke. Derfor er vi gået tilbage i vores arkiver og har beregnet, hvor meget CO2 vi har udledt de sidste 100 år. Det er estimeret til 165.000 ton CO2.
Vi har i samarbejde med Ecotrust udregnet, hvad der kan opfange, hvad der svarer til de 165.000 tons CO2. Det er blevet til 280.000 træer, som vi planter i nogle af mest klimaudsatte områder i Uganda.
Sammen med træplantningen er vi også med til at uddanne bønder og fødevareproducenter i nye og langsigtede landbrugsmetoder.
Det er verdens rige lande, der udleder flest drivhusgasser. Men det er verdens fattigste, der betaler den største pris. Skal vi hjælpe dem, der er hårdest ramt, er vi nødt til at tænke nyt.
”I Folkekirkens Nødhjælp er vi førstehåndsvidner til, at klimaforandringerne fordriver og udsulter millioner af mennesker i verden. Så for os er det indlysende at gå forrest – og tage ansvar for egne udledninger og investere i klimapasning og træplantning til gavn for dem, der allerede er hårdt ramt og truet på livet af ekstremt vejr, tørke og oversvømmelser.” siger Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Folkekirkens Nødhjælp tager historisk klimaansvar
Som den første store nødhjælpsorganisation i verden har Folkekirkens Nødhjælp beregnet 100-års klimaaftryk og forpligter sig på at reducere alle fremtidige udledninger.
Vi investerer massivt i klimatilpasning og planter 280.000 træer. Træerne kan opfange, hvad der svarer til de 165.000 tons CO2, Folkekirkens Nødhjælp igennem 100 års nødhjælps- og udviklingsarbejde har udledt. Det sker som en integreret del af vores arbejde i nogle af de mest klimaudsatte områder i Uganda.
I Uganda samarbejder vi med 1.750 småbønder og deres familier om at skabe et langsigtet bæredygtigt landbrug.
Familierne dyrker klimaresistente afgrøder, der kan modstå tørke og ekstrem nedbør og på den måde brødføde lokalbefolkningen – også når vejret ikke er, som det plejer.
Træer har positive effekter på landbrugsproduktion. Rødder forebygger jordskred, binder vand og giver skygge til afgrøder.
Jo flere træer, vi planter, jo flere grønne korridorer og læhegn kommer til, som hjælper på tværs af lokalsamfund. Jo flere kvadratmeter skov, des lettere bliver livet for de mennesker, vi vil hjælpe.
Hvordan har vi opgjort 100 års udledning?
Det er ikke muligt at gøre op for alle fortidens klimaugerninger. Men Folkekirkens Nødhjælp har estimeret fortidens udledninger og på den baggrund investeret i klimatilpasning og træplantning til gavn for verdens fattigste.
Vi har gravet i de gamle arkiver, samlet tal og beretninger, fået hjælp fra eksperter og
frivillige og er nået frem til, at Folkekirkens Nødhjælp gennem 100 års virke har udledt 165.000 tons CO2.
Det er med udgangspunkt i de historiske udledninger af drivhusgasser, at vi nu skruer markant op for
klimaindsatserne i nogle af de mest udsatte områder i Uganda.
Vi håber at inspirere andre i Danmark og resten af verden til at sætte tilsvarende høje standarder for deres klimaansvarlighed.
Vil du vide mere?
Dyk ned i vores historie og vores arbejde med at beregne 100 års udledning.
Klimakrisen er gået ind i overtiden
Hør Folkekirkens Nødhjælps klimafortaler, fodboldspiller Sofie Junge Pedersen, fortælle om Folkekirkens Nødhjælps historiske initiativ med at tage klimaansvar.
Turning the past into action
Lær mere om projektet på 7 minutter. Mattias Söderberg, Climate Chief Advisor, Folkekirkens Nødhjælp, tager dig igennem vores tanker bag projektet, hvordan vi har udregnet vores udledning og hvordan vores fortid bliver til konkrete handlinger.
Spørgsmål og svar til projektet
Hvordan bliver 165.000 ton drivhusgasser til 280.000 træer?
De 165.000 tons drivhusgasser, som Folkekirkens Nødhjælp har udledt gennem 100 år, har vi omregnet til træer og klimatilpasning ved hjælp af den model, som vi allerede bruger sammen med vores samarbejdspartner Ecotrust i Uganda. Vores omregningsmodel viser, at der skal 280.000 træer til at indfange 165.000 tons drivhusgasser. Træerne plantes på områder, der tilsammen er godt og vel 500 hektar – det svarer til omtrent 1.000 fodboldbaner.
Hvordan måler vi træernes effekt på klimaet?
EcoTrust benytter ‘Mixed Native Woodlot Tech Spec’, som er en anerkendt metode til at måle klimaeffekt. Træernes CO2-optag bliver opgjort på baggrund af forskellige træsorters forventede højde og diameter. Den såkaldte krediteringsperiode, som er den periode, hvor CO2-optaget udregnes, varierer fra træsort til træsort fra 20 til 35 år. Kun indfangning af CO2 fra den del af træerne, der er over jorden regnes med. Ikke træets rodnet.
Størstedelen (79 %) af de 280.000 træer er ‘oprindelige’ ugandiske træer. De resterende (21 %) er såkaldt ‘naturaliserede’, det vil sige træer udefra, der har tilpasset sig lokale vilkår. Træerne er frugttræer som jackfruit, avokado, mango og figen, og tropiske træer som østafrikansk mahogni, afrikansk kirsebærtræ, silkeeg og paraplytræer.
Hvad gør vi, hvis træerne visner og dør?
EcoTrust indregner en buffer for at tage højde for eventuelle tab, hvis fx træer dør. Der er desuden opstillet en række værn for at forebygge tab. Det vigtigste værn er imidlertid bøndernes og myndighedernes eget ejerskab til jorden og de langsigtede indtægter.
Hvad koster det, og hvem betaler?
Folkekirkens Nødhjælp tager det historiske ansvar ved at investere gennem den klimatilpasnings-ordning, som vi allerede har med Ecotrust i Uganda, og som bruges, når danske virksomheder indgår klimaaftaler med Folkekirkens Nødhjælp.
Da træplantningen sker gennem den eksisterende ordning, bliver prisen for 165.000 ton CO2 8 millioner kroner. Investeringen betales og implementeres over en årrække.
Har du flere spørgsmål?
Tøv ikke med at kontakte os!
Du kan også læse pressemeddelelsen her.
Vores samarbejdspartnere
Certificering
