I Nepal har en gruppe kvinder med dalitbaggrund fundet på en kreativ levevej. Læs Hira Sarkos historie om, hvordan de farverige bambusstole har ændret hendes liv.
De blå, røde og grønne reb lyser op mellem bambuspindene, som ligger spredt ud ved siden af Hira. Med hurtige fingerbevægelser fastgør hun et stykke rødt reb til en ring af flettede bambuspinde.
”Jeg kan lave én stol om dagen, og jeg sælger mellem 7 og 8 stole om ugen”, fortæller hun, mens vi sidder i skyggen foran hendes hjem i Bheemdatt i det sydvestlige Nepal.
Og man kan godt forstå, at bambusstolene er populære. De farvestrålende stole er både dekorative, behagelige at sidde på og nemme at flytte rundt. Som en bonus er de endda også lavet af bæredygtige materialer.
Mulighederne hænger ikke på træerne, når man har dalit-baggrund
Hira bor i Bheemdatt med sin mand og deres fire børn. Ligesom størstedelen af beboerne i området tilhører hun den befolkningsgruppe, der kaldes for dalitter.
Dalitterne bliver også kaldt for ”de kasteløse”, da de bliver anset som helt uden for det kastesystem, som er et udbredt menneskesyn i både Nepal og Indien. Et menneskesyn, der placerer dalitterne allernederst i det sociale hierarki. Mennesker med dalit-baggrund bliver derfor ofte udsat for diskrimination. Og når man endda også er kvinde, hænger jobmulighederne ikke ligefrem på træerne.
Før i tiden blev Hira derfor ofte nødt til at rejse langt væk for at finde arbejde.
“Det var svært, fordi jeg har små børn. Det blev også sværere for mig at finde regelmæssigt arbejde, og jeg kæmpede for at få det hele til at løbe rundt”, fortæller Hira.
Men i sommeren 2023 fik Hira, sammen med 15 andre kvinder fra området, en god idé. De ville begynde at sælge håndlavede bambusmøbler. Derfor gik de sammen om at danne gruppen, som har fået navnet Amar Jyoti Tole. Oversat til dansk betyder Amar Jyoti ”den evige flamme”. Og kvindegruppen har bestemt også været med til at lyse vejen op for de 16 medlemmer, heriblandt Hira.
Bambus – et bæredygtigt materiale
Med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp og vores partnerorganisation NNSWA har kvinderne fået undervisning i at bygge stole af bambus samt materialer og værktøj til at kunne starte en forretning op.
De 16 kvinder bygger bambusstolene af bæredygtigt bambustræ, og konstruktionen bindes sammen af reb og genanvendte dæk.
Bambusstolene har hurtigt vist sig at være en god forretning. Der er et stort marked for dem i området. Hira fortæller, at hun oftest sælger lige så mange stole, som hun kan nå at bygge på en uge.
Jeg behøver ikke længere at bekymre mig om udgifterne til mine børns skolepenge, tøj og andre ting. Det er blevet meget nemmere for mig nu.Hira Sarko
I dag behøver Hira derfor ikke at rejse væk fra sin familie for at finde arbejde. Nu bygger hun stolene hjemmefra og tjener penge på at sælge dem i landsbyen.
Med pengene fra salget af stolene kan Hira både spare penge op og dække udgifterne til sine børns skolegang og andre daglige fornødenheder. I dag tør hun derfor at drømme stort.
Jeg drømmer om, at mine børn får en uddannelse, så de kan få et godt job i fremtiden.Hira Sarko
Om kastesystemet i Nepal
Kastesystemet er et kulturelt system, som er udbredt i både Nepal og andre lande i Sydasien – herunder Indien.
Systemet rangordner mennesker efter en årtusinder gammel ideologi. Man fødes ind i en bestemt kaste. Nederst i hierarkiet er de cirka 14 procent af Nepals befolkning, der kaldes dalitter, eller ”de kasteløse”.
Selvom det siden 1963 har været ulovligt at diskriminere mennesker på baggrund af kaste, er systemet stadig en stor del af den nepalesiske kultur. Det er derfor et menneskesyn, der fortsat præger mange menneskers liv i Nepal.
Mange dalitter har svært ved at finde arbejde. Traditionelt set har de arbejdet i erhverv som skrædder, skomager, gadefejer og andre typer af arbejde, som af mange bliver anset for at have lav social status. Derudover er der problemer med ulige løn og andre typer forskelsbehandling. Det gælder særligt kvinder med dalitbaggrund.
