© ACT Alliance Act Allience-medarbejder i Sydsudan

Her arbejder vi

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i 19 lande, hvor vi er til stede med akut nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp.

Målet for vores arbejde er at redde liv, opbygge robuste lokalsamfund og bekæmpe ulighed. Folkekirkens Nødhjælp er medlem af det globale netværk ACT Alliance (Action by Churches Together), en alliance af flere end 130 kirkelige og humanitære organisationer.

ACT Alliance arbejder med udvikling, katastrofehjælp og fortalervirksomhed i flere end 140 lande.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem

  • lokale partnere og lokale udviklingsorganisationer
  • menneskerettighedsgrupper
  • sundhedsorganisationer
  • landbrugsorganisationer

Det skaber lokalt ejerskab og engagement, og partnerskabet sikrer, at hjælpen er forankret lokalt og når dem, der har allermest brug for det.

Vores indsats er koncentreret i 19 lande:

Afrika

© Kira Petersen
Den Centralafrikanske Republik

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Den Centralafrikanske Republik siden 2015 med fokus på at styrke samfund, der er berørt af den igangværende konflikt. Det gør vi gennem en kombination af nødhjælpsindsatser, minerydning, tidlig genopretningsindsats og implementering af bæredygtige løsninger.

Reset projekt - Danida vandingskanaler i Etiopien © Bax Lindhardt
Etiopien

I Etiopien arbejder vi med at opbygge robuste samfund. Det gør vi gennem fokus på humanitære indsatser ved natur- og menneskeskabte katastrofer, fødevaresikkerhed, ligestilling mellem kønnene, indtægtsgenerering og tilpasning til klimaforandringer.

© DCA Libya
Libyen

Vores arbejde i Libyen er en kombination af projekter, der gennemføres direkte og i samarbejde med partnere. Projekterne fokuserer på humanitær bistand, udvikling og fred. Vi arbejder med sårbare samfund, redder liv gennem rydning af ueksploderede krigsrester, yder psykosocial støtte og reducerer ulighed ved at kæmpe for rettighederne for kvinder, børn og personer med handicap.

© Patrick Wanyiri
Kenya

I Kenya arbejder Folkekirkens Nødhjælp med klimamodstandsdygtighed, støtter iværksætteri og udvikling af kompetencer, fredsopbygning og lokal ledelse. Indsatserne gennemføres både direkte og i samarbejde med nationale partnerorganisationer.

People working on crops © Bax Lindhardt
Malawi

I Malawi arbejder Folkekirkens Nødhjælp sammen med Norwegian Church Aid om tre fokusområder: kønsbaseret vold, klimavenlig økonomisk styrkelse og bekæmpelse af ulighed. Programmet hjælper mennesker med at løfte sig ud af fattigdom og opbygge samfundets modstandsdygtighed ved at tage fat på problemer som ulighed, mangel på beskæftigelsesmuligheder og kønsbaseret vold.

Women in Mali © Folkekirkens Nødhjælp
Mali

I Mali fokuserer vi på at støtte samfund i at blive mere modstandsdygtige overfor påvirkningerne af konflikt og klimaændringer, udvikle bæredygtige leveveje og overvinde kronisk fødevareusikkerhed.

© Rasmus Emil Gravesen
Sydsudan

I vores arbejde i Sydsudan er der et stort fokus på kvinder og unge. Vi yder hjælp til de mest sårbare individer og samfund i områder, der er påvirket af katastrofer forårsaget af konflikt og klimaændringer. Vi arbejder på at opbygge sikrere samfund gennem minerydning og oplysning om risikoen ved eksplosive ammunitioner i lokale samfund og skoler.

© DCA Uganda
Uganda

I Uganda arbejder vi for at sikre, at menneskers grundlæggende behov bliver opfyldt i krisetider og støtter mennesker på flugt i at få adgang til livsvigtig hjælp. Derudover engarerer vi og samarbejder med sårbare indvider om langsigtede udviklingsindsatser for selvforsørgelse og bæredygtige levevilkår.

Zambia

Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med Norwegian Church Aid om at bekæmpe ulighed, og bidrage til udvikling ved at håndtere problemer med fødevareusikkerhed, klimaforandringer og arbejdsløshed.

Biskop Moyo, vander sin mark i landsbyen Malindi, Zimbabwe. © Zinyange Auntony
Zimbabwe

I Zimbabwe arbejder vi med opbygning af robuste og sammenhængende samfund, der kan reagere på og komme sig efter chok forårsaget af konflikt og humanitære kriser. Vi styrker sårbare samfund i at bekæmpe diskrimination og eksklusion baseret på etnicitet, køn, alder og religion.

 

Asien

© © Erika Piñeros
Cambodja

Cambodja er blandt de lande, der er mest sårbare over for klimaændringer og naturkatastrofer, hvilket har store konsekvenser for især de fattigste. Vi arbejder bl.a. med at fremme bæredygtige leveveje for småbønder og støtter øget landbrugsproduktion og indkomst ved at introducere innovative tørkeresistente landbrugsteknologier.

Stråhuse på stolper i vand
Myanmar

Sammen med Norwegian Church Aid yder vi livsvigtig støtte til befolkningen og fokuserer på langsigtet udviklingshjælp i et forsøg på at bidrage til stærkere og fredelige samfund.

© Monika Malla
Nepal

Vores arbejde i Nepal fokuserer på demokrati og rettigheder, katastrofeberedskab og humanitære indsatser både i byområder og landdistrikter. Alle vores aktiviteter fokuserer på at hjælpe de mennesker, der har størst behov.

Mellemøsten

© Jakob Dall
Irak

Folkekirkens Nødhjælp støtter sårbare samfund og befolkninger i Irak gennem minerydning, nødhjælp, kapacitetsopbygning og krisehåndtering. Vi støtter Iraks samfund i deres kamp for at overkomme de ødelæggende udfordringer forårsaget af årtiers krig og langvarig krise.

© Mikkel Rytter Poulsen
Libanon

Vi har til formål at sikre sikker adgang til land ved at rydde for miner og andre ueksploderede ammunitioner. Vi samarbejder også med nationale NGO’er om humanitære programmer inden for uddannelse, leveveje og beskyttelse. Psykosocial støtte er integreret i disse aktiviteter for at forbedre velvære for sårbare personer og styrke deres evne til at håndtere psykosocialt stress.

Europa


De tre mål for vores arbejde

Redde liv
Når oversvømmelser forårsager død og ødelæggelser, når krig og konflikter driver folk på flugt, eller når langvarig tørke fører til sultkatastrofe, er vi klar med nødhjælp, logistik og ekspertviden.

Beskyttelse af liv, menneskers værdighed og retten til en ansvarlig, målrettet støtte er selve grundstenen i vores humanitære arbejde. Vi er forpligtet til at gribe ind, handle og rykke ud, når der er menneskeliv på spil.

Opbygge robuste lokalsamfund
Flere millioner mennesker lever i samfund, hvor fundamentale rettigheder ikke respekteres.

Når vi hjælper mennesker ramt af fattigdom med at kæmpe for deres rettigheder, bekæmper vi også de væsentligste grunde til sult, fattigdom og undertrykkelse – og opbygger robuste lokalsamfund.

Bekæmpe ekstrem ulighed
Undertrykkelse og forskelsbehandling er væsentlige barrierer for udvikling i verdens fattigste lande. Derfor kæmper vi for at støtte den folkelige og politiske handlekraft, der skal til for at ændre de strukturer og politikker, som ofte ligger bag den ekstreme ulighed.


Læs mere om vores arbejde