Vil din forening eller organisation være med til at gøre en forskel? Som en del af sogneindsamlingen er I med til at indsamle millioner af kroner til nødhjælp.
Siden 1999 har Folkekirkens Nødhjælp samlet over 250 millioner ind til mennesker i nød. I 2024 indsamlede vi mere end 11 millioner kroner. For 11 millioner kroner kan man blandt andet give:
- Høns til 80.000 familier, så de kan sikre æg og kød til deres familie
- Eller husly til 350.0000 mennesker, der er fordrevet fra deres hjem
- Eller sende 5000 børn i skole i et år
- Give 35000 syriske familier på flugt mad i en måned
Som forening eller organisation kan I være med til sogneindsamlingen på forskellige måder. I kan:
- Samle ind på dagen anden søndag i marts
- Stå for indsamlingen i jeres lokale sogn, hvis der ikke er en indsamling i forvejen eller hvis der mangler hjælp
- Få besøg af unge danske, som har boet hos lokale ude i verdens og der set og oplevet Folkekirkens Nødhjælps arbejde. De unge laver blandt andet sjove aktiviteter, quizzer og viser film.
- Lave en digital indsamling og del på jeres medier
- Lave et lokalt arrangement fx markedsdag, cykelløb, koncert eller lignende, som støtter sogneindsamlingen
Hvis jeres forening vil deltage i sogneindsamlingen, så skriv til sogneindsamlingen@dca.dk og hør mere om mulighederne.