I løbet af det seneste år er et stort antal veje ud af Betlehem blevet lukket. Nogle veje er blevet lukket permanent med store betonklodser eller vejbomme. Andre vejbomme kan åbnes for militæret eller bosættere. Dertil kommer en række ’flying checkpoints’, hvor der til tider står militær og tjekker bilisternes ID. Hvornår dette foregår, og hvor grundige/langsomme de er til dette, er uberegneligt, hvilket betyder, at der altid er en risiko for at komme for sent på arbejde for Vestbreddens lærere, børnelæger, bygningsarbejdere, chauffører osv.
I dag er det den 7. oktober. Vi ved ikke, hvordan dagen vil forløbe. Der er rygter om israelske angreb mod Iran, der efter sigende har lukket deres luftrum. Der er formodninger om, at bosættere vil markere dagen ved at overfalde palæstinensiske landsbyer og bønder. Og der er frygt for, at militæret vil gå ekstra hårdt til skolebørn og civile. Men en ting vi har lært er, at vi aldrig kan regne ud, om det bliver en dag med mange angreb, drab og anholdelser eller blot en rolig dag med almindelig chikane.
Skolerne i c-områderne omkring Betlehem blev lukket i dag, og børnene skulle modtage virtuel undervisning hjemmefra. En forholdsregel, der blev truffet, for ikke at udsætte skolebørnene for unødig fare. Så i stedet for at køre rundt og besøge skoler, undersøgte vi, om det var muligt at komme ud af Betlehem ad de tre hovedveje ud af byen. Vi kunne konstatere, at alle var lukkede ved 7-tiden. Byen var omdannet til det, lokale omtaler som ’et åbent fængsel’ med reference til den åbne himmel over byen. Der er dog én vej åben ud af byen, nemlig gennem Check Point 300, men her kan kun biler med israelske nummerplader og passagerer med israelsk ID, og naturligvis udlændinge med gyldigt visum, passere. Men man skal være tålmodig, for den grundige undersøgelse af bilerne og passagerne tager tid. Det er også muligt at gå gennem det lokale checkpoint for gående, men kun hvis man skal på hospitalet eller til læge. Palæstinensere med arbejdstilladelse i Jerusalem, der normalt kan passere på vej til deres arbejde, må i dag blive hjemme.
I de fire uger, jeg har været i Betlehem, har vores hverdag været præget af de daglige afspærringer af veje, der ofte tvinger os ud på store omveje på vores ture til de omkringliggende landsbyer. Disse besværligheder rammer naturligvis også Vestbreddens lærere, læger, sygeplejersker, kontoransatte, fabriksarbejdere, firmaer, eksport osv. Det er svært at passe et arbejde, når man ofte risikerer at komme for sent eller ikke nå frem, og det er svært at drive et erhverv, når man ikke kan modtage eller afsende varer.
Mens vejnettet for palæstinenserne amputeres mere og mere, bliver der bygget nye motorveje og tunneller rundt om byen. Målet med dette vejnet er at skabe geografisk forbindelse mellem Jerusalem og fjorten bosættelser i Gush Etziyon-blokken nær Hebron. Disse nye veje, der muliggøres gennem annektering af palæstinensiske landområder, afskærer Betlehem fra Hebron – en by, man besøger med en vis nervøsitet, da man risikerer, at den eneste udgang fra byen lukkes af, mens man er inde i byen, hvorved man tvinges til at overnatte, til bommen atter åbnes op.
Også mod nord bygges veje og annekteres land, så forbindelsen mellem Betlehem og Jerusalem afbrydes for byens palæstinensiske indbyggere.
I dag klokken 9 var det atter muligt at køre ud af byen ad de centrale hovedveje. Endnu er det muligt at komme ind og ud af byen, men flere og flere landsbyer rundt om Betlehem bliver afskåret helt fra vejnettet. Byer isoleres permanent eller gennem længere perioder, og det betyder, at flere indbyggere omtaler Betlehem som et åbent fængsel.
Klokken er snart 14. Nyhederne fortæller om missiler affyret mod Tel Aviv og nordliggende israelske byer, og to tilskadekomne kvinder. Og om omfattende arrestationer på Vestbredden, om militære angreb på en flygtningelejr i Østjerusalem, hvor en 12-årig er død af kvæstelser fra skud, mens tre andre børn er indlagt med skader. Fra Gaza er de forfærdelige historier så ubærlige, at jeg scroller videre. Men jeg når lige at læse, at det værste, der kan ske for palæstinensere i Gaza er, at de bliver dræbt, og deres familiemedlemmer er tvunget til at samle resterne af dem op fra jorden. Og at befolkningen i Gaza kæmper for at bliver betragtet som mennesker, ikke tal. I morges fortalte Jens Lærke fra OCHA, at 41.000 mennesker er blevet slået ihjel i Gaza det sidste år. Det svarer til, at 115 mennesker er blevet slået ihjel i Gaza hver eneste dag siden massakren 7. oktober. Ifølge Al Jazeera er 39 mennesker blevet dræbt de sidste 24 timer. Vi venter med gru på, hvad resten af dagen vil bringe.
