© Kira Petersen Tre indsamlere fra Folkekirkens Nødhjælp står foran deres lokale kirke.

Skal din kirke være med i Sogneindsamling 2025?

At samle ind til mennesker i nød er et meget konkret udtryk for diakoni som fællesskabets ansvar for at hjælpe.

Biskop Marianne Christiansen fra Haderslev Stift beskriver, hvordan budskabet om næstekærlighed får sin betydning, når ordet udføres i praksis:

Diakoni er kirkens hjertesag. Diakoni udøves, når mennesker træder i karakter som næstekærlige medmennesker og bruger deres evne til at hjælpe andre og medvirke til at forbedre deres livskvalitet. For os er diakoni formidlingen af Guds kærlighed i ord og handling.
Marianne Christiansen, biskop, Haderslev Stift


Vi er jeres folkekirkelige samarbejdspartner, når det gælder international diakoni til gavn for mennesker, der er blevet ramt af fattigdom, sult, krig eller andre katastrofer.

Sogneindsamling anden søndag i marts

Den anden søndag i marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker i nød. Hvert år deltager massevis af sogne landet over. Mange steder i samarbejde med folkekirkelige foreninger som KFUM og KFUK, FDF og KFUM-spejderne.

Er dit lokale sogn ikke med, kan du melde dig som indsamlingsleder og skabe rammerne for de frivillige, der vil gå en rute efter kirketid?

Drenge samler ind til årets sogneindsamling arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp.

Engager børn og unge i indsamlingen

Mange steder er konfirmanderne med til at samle ind.
Vi har som hjælp til at motivere og involvere unge i indsamlingen lavet et aktivitets- og undervisningsmateriale kaldet #TagDel. #TagDel består af to elementer – #TagDel-Besøg og #TagDel-Aktivitetsmaterialet.

Et #TagDel-Besøg er en workshop med fortællinger, film, lege og dilemmaer afholdt af danske unge, der har været ude og opleve Folkekirkens Nødhjælps projekter.

#TagDel-Aktivtetsmaterialet er et materiale, som du selv skal afvikle. Det består af en introduktion, lege, film, dilemmaer, quizzer og oplæg til samtaler.


Engagér kirkens menighed

Sogneindsamlingen er en god mulighed for at nå nye dele af lokalsamfundet og engagere menigheden. Brug indsamlingsdagen til at styrke relationen og fællesskabet hos aktive kirkegængere, og samtidig invitere helt nye til en meningsfuld aktivitet i sognet.

Voxpop: Erfaringer fra sogne – hvad giver det jer at være med?

For os i Bellahøj Kirke er Folkekirkens Nødhjælp et vindue til verden udenfor. Et vindue til mennesker, der ikke har samme levevilkår som os – men som vi kan forholde os til og være med til at hjælpe. Folkekirkens Nødhjælp giver mulighed for at blive oplyst, for at handle og for at give noget tilbage af alt det, vi har. Konkret indgår Bellahøj Kirke i sogneindsamlingen hvert år, hvor det fortrinsvist er FDF’erne og årets konfirmander, der tager del i indsamlingen.
Hanna Smidt, frivillig koordinator i Bellahøj Kirke

5 gode grunde til at tilmelde jeres kirke

I udfører internationalt diakonalt arbejde. Sogneindsamlingen er en konkret aktivitet, der giver jeres kirke mulighed for at føre det kristne budskab om næstekærlighed ud i livet.

I styrker det lokale fællesskab i menigheden.
Indsamlingsdagen er en mulighed for at engagere jeres menighed og give de frivillige en hyggelig og social oplevelse.

I planter træer. For hver indsamler, der melder sig, planter vi et træ i Malawi. Det er et af de lande, der er hårdest ramt af både sultkatastrofe og klimakrise.

I gør jeres kirke synlig i lokalsamfundet. På indsamlingsdagen banker de frivillige på hundredvis af døre i jeres lokalsamfund. Brug dagen på at sprede god stemning og nå ud til nye medlemmer af menigheden.

I redder liv. Jeres indsamling gør en kæmpe forskel for mennesker, der lider under klimakatastrofer og er med til at redde liv.


Jeg vil gerne høre mere

Udfyld din oplysninger herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Du kunne også være interesseret i …