Når du køber fem kyllinger, får du som tak og som bevis for købet et gavekort, som du kan sende til en, du holder af.
Dit gavekøb fungerer som en donation til Folkekirkens Nødhjælps kyllingeprojekter i Malawi, Nepal og Cambodja. En kylling giver både proteiner til kosten og senere æg til videresalg. Det er en gave, der giver mening.
Hvorfor give fem kyllinger?
Når kyllingerne vokser sig større, lægger de æg. Æggene fra hønsene giver på kort sigt en mere proteinrig kost, der gør familien mere robust. På længere sigt kan de avle flere høns, som kan give endnu flere æg, der kan sælges på markedet og give en indtægt.
Familien får ikke kun kyllingerne, men også:
Vaccine til kyllingerne for at sikre dem mod sygdom
Hønsetråd så de kan lave indhegning
Vejledning fra erfaren hønseholder
Når du køber fem kyllinger, er du med til at forbedre dagligdagen for en familie med meget lav eller ingen indtægt. Det er langsigtet udviklingshjælp.
Læg dit gavekort i kurven
Vælg om du vil printe dit gavekort, eller om vi skal sende det til dig med posten.
Inden Racheal Kumwenda fik kyllinger, skændtes hun med sin mand om penge til børnenes skolegang. 8 år senere har de åbnet en lille forretning, hvor de sælger de grønsager, som de dyrker med gødning fra hønsene.
De drømmer om at give deres datter på 12 år en god uddannelse. Hun er netop flyttet til den nærmeste større by, hvor skolerne er bedre.
I 2018 modtog 56-årige Jessie Kumwenda 10 kyllinger fra Folkekirkens Nødhjælp, som i dag er blevet til 80 høns og et mikrolandbrug.
Mange familier i den lille landsby i Malawi mangler gødning til deres afgrøder og kan ikke dyrke jorden. Derfor hjælper Jessie også sine naboer ved at give både kyllinger og ekspertviden videre.
Lucy Chepchumba og hendes mand kæmpede engang med at skaffe mad nok til deres børn. I dag driver Lucy sin egen kyllingefarm, som giver hende overskud til at sende sine børn i skole og tid til at undervise andre kvinder.
”En dag kom jeg hjem til min mand med et helt bundt pengesedler og sagde: send vores børn tilbage i skole! Han kunne ikke forstå, hvor pengene kom fra, men han blev rigtig glad, da jeg fortalte, at jeg havde tjent dem på alle de kyllinger, som han ikke troede var noget værd,” fortæller Lucy med et stort smil på læben.