© Jesper Houborg

Husk DR Congo

En fjerdedel af befolkningen i DR Congo har brug for humanitær hjælp.

Efter årtier med væbnet konflikt eskalerede volden i 2023. Nu har mere end 25 millioner mennesker behov for humanitær støtte.   

Men det internationale samfund har ikke fokus på krisen.

© Jesper Houborg
© Jesper Houborg
6,4 millioner mennesker i DR Congo, hovedsageligt børn under 5 år, lider af akut underernæring.
© Jesper Houborg
1 ud af 4 mennesker har ikke adgang til den mad, de har brug for. De ved ikke, hvor deres næste måltid skal komme fra.
© Jesper Houborg
Mange lever med konflikternes konsekvenser. Overgreb og udbrud af sygdomme som kolera forværrer situationen.

Hjælp nu

Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp i DR Congo
  • Vi hjælper mennesker, der har været udsat for seksuel vold gennem blandt andet støtte til krisecentre. Voldtægt og seksuelle overgreb er en stor udfordring i DR Congo.
  • Vi uddeler mad, vand og telte til familier, der er flygtet fra deres hjem, både i DR Congo og i nabolande.
  • Som den eneste internationale NGO rydder vi miner og andre former for ueksploderet ammunition, som efter mange år med krig er spredt ud på marker, veje og andre steder, hvor civile færdes.

Vores arbejde i DR Congo er et eksempel på, hvor din støtte giver mening.


© Jesper Houborg

Udsat som kvinde på flugt

Seks kvinder og piger fortæller om vilkårene i to flygtningelejre i DR Congo og den seksuelle vold, de har oplevet.

Mød dem her

Forstå situationen i DR Congo på 2 minutter

Om situationen i DR Congo
  • DR Congo, der er hjem for mere end 105 millioner mennesker, har i årtier været plaget af krig og konflikt. Siden 1990’erne har omkring seks millioner mennesker mistet livet. I dag har ca. en fjerdedel af befolkningen brug for humanitær hjælp.
  • I 2023 eskalerede den væbnede konflikt mellem oprørsgruppen M23 og den congolesiske hær i den østlige del af landet.
  • Mere end 6,3 millioner mennesker er lige nu fordrevet fra deres hjem, mens én million congolesere er flygtet til nabolande som Uganda og Tanzania.
  • Den vedvarende vold har ødelagt mange samfund og skabt et miljø, hvor der er sket en stigning af uforståelige hændelser af overgreb og seksuel vold. Især kvinder og børn er i stor risiko for misbrug, voldtægt og udnyttelse.

I samarbejde med vores partnere i Uganda hjælper vi også mennesker, der er flygtet over grænsen.

© Rasmus Emil Gravesen
© Rasmus Emil Gravesen
Psykologhjælp hjalp Regina videre

Da 20-årige Regina kom til transitcenteret tæt på grænsen til DR Congo, fik hun hjælp til at bearbejde sine voldsomme oplevelser fra flugten.

For Regina har den psykologiske krisehjælp været afgørende. Det har givet hende mulighed for at sætte ord på de traumatiske oplevelser, hun har med i bagagen.

Folkekirkens Nødhjælp gør det muligt for kvinder som Regina at modtage psykologisk krisehjælp.

© Rasmus Emil Gravesen
65-årige Zawadi er flygtet alene til Uganda

Zawadi flygtede fra sin landsby i DR Congo, da kampene nærmede sig. Hun efterlod sit hjem og fik kun det tøj med, som hun havde på kroppen.

Efter en hård flugt uden mad ankom Zawadi til Uganda. Her kom hun først til transitcenteret, som hjælper flygtninge med bl.a. mad og lægehjælp. Herefter skal hun videre til en af Ugandas flygtningelejre.

Zawadi har før været i Uganda, hvor hun også har en datter. Hun håber på, at de kan genforenes i flygtningelejren.

© Rasmus Emil Gravesen
Baganira blev adskilt fra sin familie

53-årige Baganira flygtede fra sit hjem i DR Congo, efter at hans hjem blev bombet, og hans høst blev taget af rebeller i området.

Under kampene blev Baganira adskilt fra sin kone og sine børn. Han håber at blive genforenet med dem, når han kommer frem til flygtningelejren i Uganda.

Først skal Baganira bo på transitcentret, Nyakabande, som Folkekirkens Nødhjælp støtter. Her kan han få lægehjælp, mad og psykologhjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser.

© Jesper Houborg

Minerydning baner vejen

Folkekirkens Nødhjælp vil gøre DR Congo minefrit inden 2025.

Læs mere
© Jesper Houborg

Husk dem, der risikerer at blive glemt

Støt her

Du kunne også være interesseret i …