I Sydsudan har oversvømmelser tvunget tusindvis af familier væk fra deres hjem, og mange kæmper for at overleve.
Din hjælp kan sikre, at børn får den mad, de har brug for i en tid med krise. For kun 312 kr. kan en familie i Sydsudan få mad i to uger.
Hjælp familier på flugt
Katastrofale oversvømmelser tvinger tusinder på flugt
I Sydsudan står tusindvis af familier midt i en desperat kamp for at overleve. Landet er ramt af de værste oversvømmelser i årtier, og mere end 225.000 mennesker er blevet tvunget væk fra deres hjem. I alt er næsten 900.000 mennesker påvirket, og konsekvenserne er ødelæggende.
Familier kæmper for mad, vand og overlevelse
Oversvømmelserne har ødelagt marker, afgrøder og hjem. Mange familier står tilbage uden mad, rent vand og tag over hovedet.
For mødre som Nyakuola, der er flygtet fra sit hjem med sine seks børn, handler hverdagen om at overleve. Hun går flere timer hver dag for at finde åkandeblomster, som hun kan lave til grød for at holde sine børn i live.
Sydsudan kæmper allerede med en alvorlig humanitær krise. Den voksende klimakrise forværrer situationen år for år, da vandet ikke når at forsvinde mellem regntiderne. Det betyder, at lokalsamfund bliver permanent ødelagt, og endnu flere bliver drevet på flugt.
Sådan hjælper vi i Sydsudan
Akut nødhjælp: Vi hjælper familier med penge, så de selv kan købe det, de har mest brug for – som mad, vand, medicin eller materialer til at reparere deres hjem.
Katastrofeforebyggelse: Vi hjælper lokale grupper med at forberede sig på fremtidige oversvømmelser, for eksempel ved at lave evakueringsplaner og beskytte vandkilder.
Langsigtede løsninger: Vi lærer lokalsamfund nye og mere robuste måder at dyrke jorden på, så de kan få bedre høst, selv når vejret er ustabilt.
Genopbygning: Vi hjælper med at genetablere vigtig infrastruktur som sundhedscentre og veje, der forbinder de berørte områder med livsvigtig hjælp.
Vores arbejde i Sydsudan er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker verden over.