Tændte lys ved Vor Frue Kirke i forbindelse med fredsgudstjeneste, lystænding og bøn for fred i 2023.

Vær med til lystænding
og fællessang den 4. maj

Søndag den 4. maj inviterer vi dig til lystænding og fællessang foran Københavns Domkirke.

Hvor og hvornår?

Vi tænder lys fra kl. 17.00 uden for Vor Frue Kirke i København. Efterfølgende vil der være fællessang med Jakob Faurby. Det hele varer ca. en time.

Hvor: Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke), Nørregade 8, 1165 København

Hvornår: Kl.17.00-18.00

Vil du være med? Tilmeld dig her, og så står vi klar til at tage imod dig på dagen.

Kom og vær med til at tænde lys for fred i anledningen af 80-året for Danmarks befrielse

I en tid, hvor verden føles mere usikker end nogensinde, kan det være svært at finde ud af, hvad man egentlig kan stille op.

Vi hører om krige, klimakatastrofer og mennesker på flugt. Vi mærker uroen, frustrationen og afmagten.

Men netop nu er der brug for, at vi står sammen. For håbet, friheden og freden. For det, vi har kært.

Folkekirkens Nødhjælp inviterer derfor alle til at tænde lys for fred og fællessang med Jakob Faurby søndag den 4. maj.

Det kommer til at foregå kl. 17.00 uden for Københavns Domkirke, efter befrielsen er blevet markeret ved en gudstjeneste i kirken med deltagelse af Kongehuset.

Takket være Netto, der har doneret lysene, går alle penge ubeskåret til mennesker i nød.

Sammen kan vi sende en kærlig tanke til de mange mennesker, der kæmpede under Anden Verdenskrig og til de millioner mennesker, der i dag lever, hvor krige hærger og usikkerheden truer.

Tilmeld dig her

Vær med til fællessang med Jakob Fauerby

Skuespiller og musiker Jakob Fauerby vil synge for ved fællessang med sange som ‘Altid frejdig, når du går’ og ‘Kringsatt av fiender’,

De første 100, der møder op til lystænding og fællessang, vil få vores splinternye t-shirt med printet ”Kæmp for alt, hvad du har kært”, som er lavet af Kritisk Pynt.

Du kan være med – uanset hvor du er!

Hvis du ikke har mulighed for at være til stede den 4. maj ved Vor Frue Kirke i København, så tænder vi gerne et lys for dig.

Et lys koster 25 kr., og pengene går direkte til mennesker ramt af krige, konflikter og naturkatastrofer.

Vær med til at markere 80-året for Danmarks befrielse

Folkekirkens Nødhjælp arrangerer lystænding for fred og fællessang søndag den 4. maj i anledning af 80-året for Danmarks befrielse. Befrielsen markeres i Københavns Domkirke med deltagelse af det danske kongehus.