Engang kæmpede Lucy og hendes mand med at skaffe mad nok til deres børn. I dag driver Lucy sin egen kyllingefarm, som giver hende overskud til at sende sine børn i skole og tid til at undervise andre kvinder.
I en landsby i det vestlige Kenya ligger et lille rødt murstenshus med en frodig køkkenhave. Solens stråler skinner på husets vægge, og rundt om i haven løber kyllinger, mens en ko dovent trasker ind ad havelågen. I køkkenhaven står 48-årige Lucy Chepchumba og fjerner ukrudt fra snorlige rækker af majs, kassava og løg.
Hun smider det ikke ud. Men gemmer bunken af haveaffald til sine kyllinger og høns. Det er fyldt med god næring og giver store æg og sunde kyllinger.
Ind imellem de andre grøntsager popper løg op af jorden med faste mellemrum. Lucy har lært, at deres bitre smag holder skadedyr væk fra køkkenhaven.
Det lille landbrug producerer rigeligt mad til alle i familien, og flere gange om måneden går Lucy på markedet og sælger spiseklare kyllinger og friske grøntsager. Det giver en fast indkomst, som Lucy bruger på børnenes skolegang. Det giver hende også mulighed for at lave en lille opsparing, der kan bruges i tilfælde af sygdom og andre uventede udgifter.
En usikker ungdom
Men sådan har Lucys liv ikke altid været. Da hun var teenager, blev hendes far gift med endnu en kvinde og mistede interessen for Lucy og hendes mor. Det betød, at der ikke længere var penge til at sende Lucy i skole. I stedet måtte hun blive hjemme og hjælpe sin mor.
Som 20-årig blev hun gift, men det gjorde ikke tilværelsen lettere. De første mange år levede den nye familie en usikker tilværelse.
Lucys mand fik et arbejde i den lokale landsby, mens Lucy gik hjemme og passede børnene. I de år var området ramt at tørke, og i flere perioder kæmpede familien med at få mad nok på bordet. De ejede en lille køkkenhave og et par køer og får, men ingen af delene gav meget overskud, og flere gange måtte hun sende børnene sultne i seng.
”Jeg spurgte mig selv, hvad kan jeg gøre som kvinde for at brødføde min familie? – og det var sådan jeg fik ideen,” fortæller Lucy om sin kyllingefarm, der i dag er blevet en inspiration for mange kvinder i landsbyen.
Kyllingeøkonomi
I begyndelsen opdrættede Lucy en håndfuld kyllinger ad gangen, og når hun var heldig, og de fleste kyllinger overlevede, gik hun på markedet og solgte dem. På den måde kunne hun bidrage til familiens indkomst, som tidligere afhang af hendes mand.
For et år siden blev Lucy og andre kvinder i landsbyen en del af et af Folkekirkens Nødhjælps projekter. De modtog undervisning i, hvordan de bedst udnytter deres køkkenhaver og viden om, hvordan de opdrætter og sælger kyllinger, så de får det største udbytte.
I dag dyrker Lucy ikke længere kun majs, men lader forskellige grøntsager og frugter gro for at sikre, at jorden holdes frugtbar. Derudover kan hun spare mange penge på at bruge køkkenhavens haveaffald som foder til de mange kyllinger og høns.
Lucys nye viden har givet hende råd til at købe og opdrætte flere kyllinger end tidligere, så familien i dag har en fast indkomst med råd til skolegang og sygehjælp.
”En dag kom jeg hjem til min mand med et helt bundt pengesedler og sagde; send vores børn tilbage i skole! Han kunne ikke forstå hvor pengene kom fra, men han blev rigtig glad, da jeg fortalte, at jeg havde tjent dem på alle de kyllinger, som han ikke troede var noget værd,” fortæller Lucy med et stort smil på læben.
Fællesskab og fremtidsplaner
Kyllingefarmen har gjort en verden til forskel for Lucy og hendes familie. For få måneder siden solgte hun 50 kyllinger på markedet, og i år regner hun med at sælge mindst 80. De penge, hun tjener, er nok til at sende hendes otte børn, to børnebørn og fire svigerbørn i skole.
”Før i tiden var jeg bekymret for, om jeg kunne skaffe nok mad til mine børn. I dag kan de selv vælge, om de vil have æg, kylling eller majs til aftensmad. Og alligevel har vi mad nok til, at vi kan sælge varer på markedet og børnene kan gå i skole,” siger hun.
Det, Lucy har lært fra Folkekirkens Nødhjælps projekt, kommer ikke kun hende selv og hendes familie til gode.
Sammen med andre kvinder fra landsbyen har hun startet en gruppe, hvor de underviser unge kvinder i at holde køkkenhave og opdrætte kyllinger. Desuden fungerer gruppen som en lille bank, hvor kvinderne kan spare penge sammen og tage lån til større udgifter som f.eks. en cykel eller lægehjælp.
”Jeg er stolt af, at vi kvinder i dag har fået en måde at tjene vores egne penge på. Det tager flere år at tjene penge på en ko, men vi kan hurtigt få en god indkomst ved at holde kyllinger, og det tror jeg ikke helt mændene har forstået endnu,” siger Lucy, mens hun stolt og grinende fortæller om kvindegruppen.
I dag er Lucy ikke længere nervøs for fremtiden. Hun håber på, at hendes viden om kyllinger kan hjælpe endnu flere kvinder, og at de i fremtiden kan starte deres eget slagteri.
