Geden ’Mary’ hjalp Grace og familien ud af ekstrem fattigdom. I dag kan Grace brødføde sin familie og sende alle sine børn i skole. Samtidig er hun blevet en rollemodel for andre kvinder i området.
I det kenyanske højland går Grace Peto rundt og vander sin køkkenhave. Der er spinat, bønner og små duftende tomater. Under jorden gemmer der sig søde kartofler og kassava, og fyldige papajafrugter og grønne mangoer hænger ned fra træerne.
Grace Peto er stolt af sin køkkenhave. Hun passer og plejer den hver eneste dag, og hun ved, hvornår bestemte afgrøder skal høstes, og hvilke frø hun snart skal plante i jorden. Hun bruger aldrig kunstig gødning. I stedet bruger hun gedelort, som hun blander med blade og madaffald, fordi hun har lært, at det giver en næringsrig muldjord og det bedste resultat.
Køkkenhaven brødføder hele familien, som består af otte børn, et par plejebørn, to børnebørn og en svigerfar. De grøntsager og frugter, der er i overskud, bliver solgt på det lokale marked og giver en lille og stabil indtjening, som kan bruges i husholdningen.
En fortid med usikker fremtid
Men sådan har tilværelsen ikke altid været. Den 50-årige mor og bedstemor har i mange år kæmpet for at få mad nok til familien, og ofte måtte hun sende børnene sultne i seng. Grace Peto blev forladt af sin mand for 14 år siden, hvor hun netop havde født parrets ottende barn. I Kenya må kvinder ikke eje land, og derfor frygtede hun at blive smidt på gaden sammen med børnene.
”Min svigerfar har kæmpet for mig, og han sørgede for, at børnene og jeg kunne blive på den jord, som min mand ejede. I dag har vi papir på, at mine sønner ejer den, så nu kan ingen smide os væk,” fortæller Grace Peto.
I mange år forsørgede hun familien ved at finde arbejde som daglejer. Det vil sige, at hun hver dag skulle opsøge lokale landmænd eller små fabrikker i håbet om, at de havde brug for hjælp. Det gav en lille og meget usikker indkomst. Hver dag frygtede Grace Peto, at en i familien ville blive syg og få brug for medicin. Det ville være umuligt at skrabe penge sammen til lægehjælp.
Fire gange så meget mælk
Men for to år siden modtog Grace Peto hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp, og det har ændret tilværelsen for hele familien.
”Jeg var fuldstændig udkørt og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Men så fik jeg undervisning i, hvordan jeg dyrker min køkkenhave, så alting ikke rådner i regnen eller tørrer ud, når regner ikke kommer. Jeg fik også høns – og en ged, som jeg kalder Mary,” siger hun og peger på en stor hvid ged, som et lille kid diger hos.
Familien havde allerede få høns og geder, men de var ofte til mere besvær end gavn. Gederne gav næsten ingen kid og meget lidt mælk, og ligesom hønsene blev de ofte syge. Det har ændret sig med geden Mary, som både er en mere robust og større race. Mary har formeret sig med de gamle geder, og det betyder, at Grace Peto i dag har en stærk gedeflok, som alle giver masser af kid og god gedemælk.
”Gederne kan give fire gange mere mælk end de gamle geder,” siger hun.
Mælk på bordet og gødning til jorden
Men det er ikke kun mere mælk og flere kid, som familien nyder godt af.
”Gedens mineures (gedelort) er den bedste gødning, man kan forestille sig,” siger hun og fortæller, at hun tidligere havde en lille køkkenhave, som gav majs og kassava. Men området er hårdt ramt af klimaforandringerne, og derfor slog høsten ofte fejl.
”Det var ren overlevelse i perioder. I gamle dage kunne vi altid regne med vejret, og vi vidste, hvornår regnen faldt, og hvornår tørken kom. Men de sidste mange år er det blevet helt uforudsigeligt. I går kom der masser af regn, og det er slet ikke regntid. Så hvis man ikke har de rigtige grøntsager i sin køkkenhave og ved, hvordan man leder vandet væk, så dør det hele,” siger hun.
Fra køkkenhaven til universitetet
Grace Peto er gået sammen med andre kvinder i landsbyen og har lavet en låne-spare-gruppe. Den fungerer som kvindernes egen lille bank, hvor de kan spare op og ikke mindst låne penge til at investere i nye redskaber eller i frø og planter, som bedre kan klare det nye klima. De deler også ny viden og erfaringer med hinanden. Grace Peto fortæller, at gruppen har løftet hele landsbyen.
”Vi er meget stærkere i dag, end vi nogensinde har været. Vi kan sende vores børn i skole, og vi kan give vores døtre en uddannelse,” siger hun og lægger et ekstra tryk på ’døtre’.
Ligesom mange andre kvinder i landsbyen blev hun giftet bort i en tidlig alder og har kun gået i skole, til hun blev 14 år.
”Jeg har i dag to piger, som går på universitetet. De er begge gift, men det er et valg, som de selv har truffet. Det er jeg så stolt over, ” fortæller hun.
Se også: Giv en køkkenhave og overrask en, du holder af
