Vi har samlet en række spørgsmål om, hvorvidt nødhjælp virker. Og hvorfor findes der stadig stor fattigdom, selvom mange organisationer hjælper, og der generelt har været en kæmpe udvikling verden over?
1. Hvorfor findes der stadig ekstrem fattigdom?
Der findes fattigdom, fordi ressourcerne ikke bliver fordelt lige. Folk er fattige, fordi de ikke har adgang til ressourcer, og det har de ikke, fordi de ikke har adgang til demokrati.
Fattigdom har at gøre med manglende adgang til politisk deltagelse og indflydelse. Det er den største og vigtigste årsag.
2. Hvis der var mere demokrati i verdens fattigste lande, ville vi så ikke se så meget fattigdom?
I de lande, hvor der er et velfungerende demokrati og civilsamfund, ser man også større velstand. Jo større grad af gennemsigtighed, der er i de politiske processer, og jo mindre korruption, der finder sted, des mindre vil gabet være mellem rig og fattig. Uddannelse og oplysning er også essentielle brikker i at komme fattigdom til livs.
Hvis man har gode, statslige organisationer, og man har et velfærdssamfund, der giver adgang til uddannelse, adgang til sundhed, adgang til viden og adgang til at forstå, hvordan tingene hænger sammen, så er uligheden i samfundet mindre.
3. Hvorfor skal man blive ved med at hjælpe?
Verden kan sagtens brødføde sig selv – men samtidig er der over 800 millioner, der hver dag går sultne i seng. Det er udtryk for en enorm skævvridning af ressourcer i verden.
I Danmark smider vi meget af vores mad ud i skraldespanden. Og det gælder også for resten af verden. Faktisk smider vi en tredjedel af al mad produceret på verdensplan ud i skraldespanden.
Samtidig er de fattige lande særligt udsatte på grund af klimaforandringer. De stigende klimaudfordringer påvirker verdens fattigste lande meget mere, end de påvirker det globale nord. Hvis der er tørke i USA, som fx får prisen på korn til at stige over hele verden, så bliver Afrika hårdest ramt. For her bruger en familie mindst 80 procent af sin indkomst på mad.
I Danmark bruger vi langt fra 80 procent af vores indkomst på at købe mad. Selvfølgelig kan man mærke, når fødevarepriserne stiger, men det har slet ikke de konsekvenser for danskere, som det har på en afrikansk familie.
Derfor skal man fortsat hjælpe sårbare mennesker, når man har ressourcerne til det.
4. Skal vi holde op med at støtte, når det går bedre økonomisk for et land?
Det kommer an på, hvad det er for en hjælp, man vil give. De steder, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder med akut nødhjælp, fødevaresikkerhed og katastrofeforebyggelse, er præget af stor fattigdom.
Som organisation skal man arbejde anderledes i mellemindkomstlande, som eksempelvis Indien, der er i rivende vækst.
Men gabet mellem rig og fattig bliver større og større, fordi der ikke er gennemsigtighed i beslutningerne, og det derfor er svært at udfordre regeringen og embedsapparatet. Hele idéen om, at man er et demokratisk fællesskab som eksempelvis i Danmark, findes ikke i de lande, der har stor fattigdom.
Et andet eksempel er Kina, der også er i rivende udvikling, men også her ser vi, at forskellen på rig og fattig øges i takt med den økonomiske udvikling.
I de lande, der oplever kolossal vækst, og som nu bliver middelindkomstlande, skal vi selvfølgelig arbejde på en anden måde end i en afsidesliggende egn i Afrika. Her skal organisationer arbejde med aktivt medborgerskab og arbejde for, at flere får politiske indflydelse. Det er en anden form for udviklingshjælp.
5. Er der fremskridt nogen steder?
Ja, der er masser af fremskridt i den globale kamp mod fattigdom. De sidste 25 år er en milliard mennesker kommet ud af ekstrem fattigdom. Samtidig går ni ud af ti børn nu i skole, og det er meget vigtigt i forhold til at fremme demokrati.
Der er også gode eksempler i Ghana og Kenya, hvor udviklingen af demokrati også har været med til at skabe fremgang, hånd i hånd med en effektiv landbrugsudvikling. Det samme gælder for Cambodja og Myanmar. Flere mellemamerikanske lande klarer sig også bedre.
6. Vil vi opleve en verden uden fattigdom?
Vi opnår aldrig et samfund, hvor alle tjener lige meget. Dét, som Folkekirkens Nødhjælper gerne vil opnå er, at alle skal have lige muligheder for få adgang til uddannelse, sundhed og at skabe sig et indtægtsgrundlag. At man som borger kan deltage aktivt i de politiske processer og påvirke den retning, man gerne ser landet udvikle sig hen imod – at man har en stemme.
Der vil altid være nogen, der er rigere end andre. Det tragiske og umoralske er, at det sker på bekostning af, at nogen dør af sult. Målet er, at der sker en udvikling, der kommer ud af solidaritet og et fællesskab. Fattigdom er menneskeskabt, derfor kan mennesker også gøre noget ved det.
7. Vil fattigdom være udryddet i vores tid?
Måske. Vi har de 17 Verdensmål, der sætter retning for en bedre fremtid for mennesker og planet. Målene handler om at tackle nogle af klodens største udfordringer, så både nuværende og kommende generationer kan få et bedre liv. FN har med målene besluttet, at vi senest i 2030 skal have udryddet ekstrem fattigdom, mindsket den globale ulighed og bremset klimaforandringerne.
Hvis der er folkelig og politisk vilje til det, kan vi blive den generation, der afskaffer sult og fattigdom.
