Østershatte – en klimavenlig levevej i Zimbabwe 

Du kender måske østershatten fra skovene herhjemme. 

Mange danskere har for vane at gå på sanketure i løbet af efteråret på jagt efter den spiselige svamp, der bl.a. vokser på væltede bøgetræer.

Men i Zimbabwe er den lille svamp med det karakteristiske, trompetlignende udseende meget mere end en ingrediens i efterårskøkkenet. Den er en bæredygtig løsning på en lang række udfordringer for lokalbefolkningen. 

Før i tiden levede Pauline primært af at dyrke majs på markerne, der omgiver hendes hus. Men de seneste par år har høsten ofte slået fejl. Det skyldes især én ting: Klimaforandringer. 

”Engang var vores majsplanter næsten modne i november måned. Men nu er vi igen i november måned, og vi er ikke engang begyndt at så endnu”, fortæller Pauline om de udfordringer, temperaturstigningerne har givet hende. 

Elefanterne spiser Paulines afgrøder 

Klimaforandringerne har også bragt andre udfordringer med sig. Bag Paulines hus i Zambezi-dalen i det nordlige Zimbabwe ligger et stort område med mopane-træer og vilde dyr, der lurer bag buskene. 

”Vi bor på grænsen til et naturbeskyttet område med vilde dyr”, fortæller Pauline. 

Og det giver store problemer for Pauline. På grund af klimaforandringerne søger elefanter og bavianer nemlig oftere og oftere ind til landsbyen, hvor Pauline bor, for at finde mad. Pauline er derfor mange gange stået op til en mark, hvor jorden er trampet ned og afgrøderne er blevet spist. 

Svampedyrkning: Et bæredygtigt alternativ 

For at skræmme dyrene væk er Pauline nødt til at vogte sine afgrøder 24 timer i døgnet. Om natten tænder hun bål rundt om markerne for at sikre, at dyrene holder sig væk. Det hænder endda, at hun høster sine afgrøder, før de er klar, for at være sikker på, at hun får dem før elefanterne. 

Det har ikke været nemt for Pauline, som bor alene og må klare sig selv. 

Men i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp har Pauline fået hjælp til at sikre sig selv en alternativ og langt mere bæredygtig levevej. Nemlig svampe. 

Svampene er en rigtig god løsning for Pauline. De er både bæredygtige og langtidsholdbare, fordi ingen dyr kommer i nærheden af dem. Og så er de nemme at dyrke. 

”Svampeproduktionen har vist sig at være meget effektiv sammenlignet med traditionelt landbrug”, fortæller Pauline, ”Man kan dyrke svampene på trods af klimaforandringerne. Det eneste, du skal gøre, er at kontrollere temperaturen i rummet, hvor svampene bliver dyrket”, uddyber hun. 

Hvordan fungerer det? 

Ved siden af Paulines hus, omgivet af blomsterbede og fritgående høns, ligger en rund bygning. Den har Pauline selv bygget, specielt til at dyrke svampene. 

Pauline åbner døren og viser os indenfor. Bygningen har to rum. Et helt mørkt rum, som hun kalder inkubationsrummet, hvor svampene skal opbevares, mens de vokser. Og et rum med lidt mere lys, hvor hun opbevarer svampene, når de er klar til at blive høstet.

Vi træder ind i inkubationsrummet, hvor store plastikposer hænger i snorlige rækker fra gulv til loft. På siden af poserne gror de fine, karakteristiske østershatte i klaser. 

Poserne fylder Pauline op med svampesporer og organiske rester fra afgrøderne, som hun dyrker på marken. På den måde er svampene utrolig bæredygtige at dyrke. 

I inkubationsrummet opbevarer hun poserne med svampesporer i cirka en måned. Herefter bliver poserne flyttet ud i rummet med lidt mere lys. Her hænger de i rækker, klar til at blive høstet. Og de næste tre måneder kan Pauline høste svampe hver dag. I løbet af tre måneder kan hun høste omkring 5 kg svampe per pose. 

Svampene er hurtigt blevet populære 

Pauline har en fast aftale med et lokalt marked, der køber og videresælger svampene. Og de lokalt dyrkede østershatte er hurtigt blevet populære blandt naboerne. En pakke med 200 g svampe kan hun sælge for 1 amerikansk dollar på markedet. 

Pauline er den første i sin landsby, der har fået hjælp til at dyrke svampe. Tanken er, at hun på sigt kan undervise andre i landsbyen, så flere kan lære at dyrke svampe og på den måde være med til at udvikle lokalsamfundet.