Marianne Søgaard: SAT + piano

Jeg begyndte at skrive på sangen i en mørk villahave på en juleferie i Jylland, hvor jeg sad i coronaisolation, som så mange andre på det tidspunkt. Det var svært at få hul på teksten. ‘Håb og handling’ syntes pludselig meget stort og bredt at skulle behandle i en lille bitte sang. Jeg sad og stirrede på et stykke hvidt stof der hang fra en tørresnor. Det insisterende hvide, let blafrende stykke stof midt i mørket blev, for mig, et billede på håb. Det mindede mig også om, hvordan det helt enkle billedsprog i alle tider har været en hjælp til at kunne beskrive emner, der er svære at gribe om. Herefter begyndte billederne at komme og blev til sangen ’Håb er’. / Nikolaj Paakjær