Folkekirkens Nødhjælp og buy aid har siden 2002 haft et tæt samarbejde. Folkekirkens Nødhjælp modtager 10% af buy aids salg af udvalgte produkter. Det betyder, at for hver gang en virksomhed køber for 1.000 kroner, modtager Folkekirkens Nødhjælp 100 kroner.
Det har siden 2002 givet over 16 millioner kroner til arbejdet for verdens mest udsatte mennesker. Produkterne henvender sig til andre virksomheder og består blandt andet af:
- Kaffe og te
- Kildevand
- Chokolade
- Lakrids
- Bolsjer
Samarbejdet med buy aid giver danske virksomheder en unik og konkret mulighed for at støtte en god sag gennem deres almindelige, daglige indkøb.
Det går støtten til
Folkekirkens Nødhjælp har stor glæde af støtten fra buy aid.
Pengene er gået til arbejdet med at bekæmpe sult og nød i verdens brændpunkter samt det vigtige arbejde før, under og ikke mindst efter en katastrofe, hvor de familier, der har mistet alt, hjælpes på fode igen.
Buy aids produkter
Buy Aid samarbejder kun med leverandører, som respekterer menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn i hele værdikæden. Virksomheden arbejder kontinuerligt for at deres samarbejdspartnere arbejder for at forbedre sociale- og miljømæssige forhold.
Kontakt
Har du spørgsmål, eller ønsker du blot at høre mere om dine mange muligheder, så henvend dig via formularen:
"*" indikerer påkrævede felter