Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp arbejder i et bæredygtigt fællesskab for at mindske madspild og øge mængden af genbrug i Danmark. Vi arbejder for at sætte flere ansvarlige varer på hylderne og for at give danskerne en mere bæredygtig hverdag.
Salling Group, som er Danmarks største detailhandelskæde og står bag butikker som bl.a. føtex, BR, Bilka og Netto, har samarbejdet med Folkekirkens Nødhjælp siden 2005. Sammen har vi styrket verdens fattigste med over 43 millioner kr. siden samarbejdets opstart.
Sådan samarbejder vi
Rammen for samarbejdet er at fremme bæredygtighed i tråd med Salling Group og Folkekirkens Nødhjælps strategiske fokusområder:
Madspild
Genbrug
Ansvarlige varer
Samarbejdet udvikler sig løbende og vi arbejder konstant på at finde fælles klimavenlige løsninger, som kan reducere madspild og non-food waste, og som kan gøre det lettere for Salling Groups kunder at træffe bæredygtige valg i hverdagen. Nedenfor er er et udpluk af de indsatser vi samarbejder om i dag.
Folkekirkens Nødhjælp har i samarbejde med Salling Group og Nordic Food Partners lanceret produktet Økologisk Aromatisk Ris. Knækrisblandingen indeholder 50 % knækkede basmatiris, der ellers sorteres fra under produktion, og bidrager derved til bekæmpelse af madspild.
Mindre madspild, mere overskud til verdens fattigste
Salling Group er en af Wefoods største samarbejdspartnere i kampen mod madspild. Tilbage i 2015 var Salling Group med til at udvikle Wefood, og koncernen har igennem årene været en fast leverandør af overskudsvarer. I 2019 modtog Folkekirkens Nødhjælp 3,41 mio. kr. fra Salling Fondene, som ejer Salling Group, til åbning af nye Wefood-butikker på Fyn og i Jylland.
BR og Folkekirkens Nødhjælp samarbejder omkring salg af overskudslegetøj. Det betyder, at danskerne i udvalgte genbrugs- og Wefood-butikker kan købe legetøj til en rigtig god pris, bidrage til mere genbrug i samfundet og sikre bedre forhold for verdens fattigste familier.
Salling Group har de seneste otte år været en værdifuld partner for Folkekirkens Nødhjælps genbrugsindsats. Samarbejdet bygger på donation af nyt overskudstøj og andre nonfoodartikler og indsamling af brugt tøj fra kunder fra indsamlingscontainere opstillet uden for Bilka- og føtex-supermarkeder.
Salling Group står klar til at samle ind når katastrofen rammer
Når mennesker mister alt og har brug for hjælp for at overleve, står Salling Group klar til at hjælpe Folkekirkens Nødhjælp. Via Salling Groups mange hundrede butikker indsamles midler, så Folkekirkens Nødhjælp kan yde livsvigtig hjælp i tilfælde af katastrofer rundt om i verden. Senest har vi stået sammen med danskerne og har givet vigtig hjælp til befolkningen i Ukraine.
Mindre madspild
Kontakt
Har du spørgsmål, eller ønsker du blot at høre mere om dine mange muligheder? Kontakt Corporate Partnerships Manager, Kristine Dalgas: krda@dca.dk – ellers udfyld dine oplysninger herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.