Efter Ruslands besættelse af Kyivs forstad, Butja, begyndte arbejdet med at identificere de mange lig. Ét af ligene var 20-årige Vadim Jevdokimenkos far, som blev fundet brændt i et skur. Vadim fik juridisk bistand af Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisation til at starte en efterforskning, der kunne give den unge mand svar.
20-årige Vadim Jevdokimenko står foroverbøjet ved sin fars gravsted. ’Nummer 320’ står der på et lille skilt, men Vadim er sikker på, at det er hans far, der ligger under jordbunken. Omkring Vadim er der hundredvis af andre gravsteder. De fleste er hurtigt opført, hvor blomsterkranse læner sig op ad spinkle trækors. Mange har ligesom Vadims fars gravsted ikke navn på. Her ligger nogle af ofrene for besættelsen af Kyivs forstad, Butja.
”Vi var i chok, da vi fandt ud af, hvad der var sket med min far. Jeg troede ikke på det til at begynde med,” siger Vadim.
Da krigen begyndte, lå Vadims far på hospitalet 30 kilometer fra familiens lejlighed i Butja. Faren besluttede sig for at gå tilbage til Butja. Til fods gik han med de fremrykkende russiske styrker i ryggen i retning mod sin familie. Men faren nåede aldrig frem til lejligheden, hvor Vadim gemte sig med sin mor og bedstemor.
”Min fars lig blev fundet i hans skur sammen med fem andre. De var alle sammen blevet brændt,” fortæller han.
Faren brugte sit skur ligesom mange andre ukrainere til at opbevare mad, stille deres bil i eller til hobbyprojekter. Skuret ligger kun omkring fem minutters kørsel væk fra lejligheden. Vadim påpeger, at det var meget langt under besættelsen. Kamphandlinger, bomber og snigskytter var blandt de mange livstruende udfordringer, som indbyggerne i Butja mødte, hvis de gik ud på gaden.
For mange af sagernes vedkommende er det potentielle krigsforbrydelser, som vi stadig undersøgerOleksij Danyltjuk, projektkoordinator og advokat i Right to Protection.
Giv et bidrag
Tusindvis af sager som Vadims
Faren døde i begyndelsen af marts 2022. På det tidspunkt havde Vadim stadig ingen kontakt til sin far. De vidste ikke, hvor hinanden var – eller om han var i live. Alt, hvad Vadim ved om sin fars sidste dage, kommer fra naboer, venner og en kriminalretslig efterforskning.
”Jeg havde længe prøvet at få fat på min far. Det var først, da min fars ven kontaktede mig på Facebook, at jeg fik noget at vide om min far. Han sagde, at jeg skulle tage til politiet. Der var mange kriminalbetjente inde over sagen, og det var svært at få noget at vide om, hvad der var sket,” fortæller Vadim.
Mange ukrainere tegner samme billede som Vadim, når de vender tilbage til deres hjem efter at være flygtet. De ønsker at finde ud af, hvad der er sket med deres nærmeste. De føler sig alene og ved ikke, hvad de skal gøre for at få svar, lyder det fra Oleksij Danyltjuk, der arbejder som advokat i Folkekirkens Nødhjælps ukrainske partnerorganisation Right to Protection.
”Vi har over 1.000 sager fra Butja og Hostomel alene. Det er mennesker, som søger svar, og som ønsker, at deres sag bliver fulgt til døren. Vi hjælper dem med at få offerstatus i en kriminalretssag og samtidig finde ud af, hvad der er op og ned i sagerne,” siger Oleksij Danyltjuk.
Potentiel krigsforbrydelse
Vadim tog selv kontakt til Right to Protection for at få påbegyndt en kriminalsag og for at få identificeret sin far.
”Da min far blev fundet, var der kun knogler tilbage. Politiet viste mig billederne for at se, om jeg kunne genkende noget. Det var meget svært at se. Men de mente, at det var ham, fordi han havde sit ID-kort fra sin arbejdsplads på sig,” fortæller Vadim.
I dag venter Vadim stadig på endelig bekræftelse fra en DNA-test af farens lig. Right to Protection krævede en DNA-test, så Vadim kan vide sig sikker på, at hans far er fundet. Når Vadim besøger sin fars gravsted, er han dog ikke selv i tvivl om, hvem der ligger der.
Dødsårsagen mangler stadig at blive fastslået. Farens lig blev fundet brændt af benzin, men i garagen blev der ikke fundet rester af benzin. Garagen var til gengæld fyldt af tomme patronhylstre.
”Det er meget svært at vide, hvad der er sket. For mange af sagernes vedkommende er det potentielle krigsforbrydelser, som vi stadig undersøger,” siger Oleksij Danyltjuk fra Right to Protection.
Right to Protection
Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisation i Ukraine, Right to Protection, yder juridisk bistand til ofre for krigen.
Right to Protection er til stede i 21 regioner i Ukraine og yder bistand mennesker, som enten har mistet ejendom, været udsat for overgreb eller mulige krigsforbrydelser. Organisationen hjælper med juridisk bistand til de civile ukrainere, som f.eks.:
- Har mistet eller fået beskadiget deres ejendom under krigshandlinger eller missilangreb. De får hjælp til at indlevere de rigtige dokumenter til myndighederne. På sigt forventer de at kunne få kompensation for deres tab.
- Søger svar om deres familiemedlemmer, som enten er forsvundet eller døde under krigen. Mange ukrainere, som er vendt tilbage til deres hjem i det nordlige Ukraine, ved ikke, hvad der er sket med deres familiemedlemmer. Right to Protection hjælper med at få etableret en kriminalsag og derigennem finde svar.
- Har spørgsmål til deres rettigheder og muligheder som internt fordrevne.
Right to Protection har flere end 1000 erfarne advokater, socialarbejdere, observatører, psykologer og andet personale. Organisationen har været i stand til at nå ud til omkring en halv million ukrainere i løbet af krigen.
Hjælp familier i nød
Vores arbejde i Ukraine er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker verden over, der har størst behov for bl.a. varme, mad, og husly.
