© Jesper Houborg

Hjælp børn i Uganda

For 450 kr. kan et barn i Uganda få mad i en hel måned.

Hjælp nu

Hjælp familier med at få mad på bordet

Da Josephine i 2016 flygtede fra den blodige borgerkrig i Sydsudan til Uganda, håbede hun, at livet ville blive bedre. Men virkeligheden i lejren blev en daglig kamp for overlevelse. I de første syv år fik Josephines børn kun ét måltid om dagen. ”Livet var virkelig hårdt. Børnene var hele tiden sultne og kede af det,” fortæller hun.

Fattigdom, klimaforandringer og manglende ressourcer har gjort livet ekstremt hårdt for Josephine og hendes familie.

Men med din hjælp kan vi gøre en forskel. For 450 kr. kan et barn få tre måltider om dagen i en hel måned.

Hvordan din hjælp gør en forskel

Josephine er et eksempel på, hvordan støtte kan ændre liv. Hun blev en del af et projekt, hvor hun lærte at dyrke klimaresistente afgrøder, der kan modstå tørke og uforudsigelige regnskyl. I dag kan hun give sine børn mad tre gange om dagen.

”Jeg håber, at andre kvinder som mig også får muligheden for at blive en del af projektet,” siger Josephine.

Hvad kan din hjælp blive til?

Vores arbejde i Uganda er et eksempel på, hvor din støtte kan gøre en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker, der har størst behov for hjælp verden over.